Efterlysning: Kreditkort-tyve har muligvis været på spil i Nordjylland

Politiet efterlyser to mænd, der muligvis står bag kreditkort-tyverier i både Midt- og Nordjylland

Arkivfoto

Arkivfoto

NORDJYLLAND:Det er muligvis de samme gerningsmænd, der i Øster Vrå og senest i Sevel i Midtjylland, har stjålet kreditkort fra villaer og efterfølgende brugt dem i en hæveautomat.

Det formoder politiet i hvert fald, og derfor efterlyser de nu to mistænkte i sagen.

14. maj mellem klokken 15.30 og 17.30 begik ukendte gerningsmænd indbrud i en villa i Sevel mellem Skive og Holstebro, hvor de stjal smykker og kreditkort.

Kreditkortet blev efterfølgende misbrugt i flere pengeautomater i Skive, ligesom det stjålne kort finansierede en mobiltelefon i Føtex i Skive.

Efterforskningen har nu vist, at samme ukendte gerningsmænd benytte samme fremgangsmåde ved et indbrud 11. maj i Øster Vrå.

Her blev der også stjålet smykker og kreditkort, der efterfølgende blev misbrugt i Sæby.

Gerningsmændene beskrives som:

A:mand, 25-35 år, slank af bygning, mørkt hår, mørkt skæg, ved købene i Føtex samt ved kontanthævningerne var han iført mørk sixpence kasket, sort jakke, blå/hvid ternet skjorte, blå jeans, sorte sko.

B:mand, , 25-35 år, almindelig af bygning, ved købene i Føtex var han iført lys skjorte, blå jeans, sorte sko. Ved kontanthævningerne var han desuden iført mørk kasket og solbriller.

Begge mænd talte engelsk.

Henvendelse kan ske til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.