Efterlyst gravid kvinde og barn kan være på Sjælland

Efterforskningen hos Nordjyllands Politi peger i retning af Sjælland

Arkivfoto <i>Foto: Henrik Bo</i>

Arkivfoto Foto: Henrik Bo

NORDJYLLAND:En 25-årig eritreansk kvinde og hendes barn på halvandet år opholder sig muligvis på Sjælland. Det viser den efterforskning, Nordjyllands Politi har foretaget efter at politiet to dage før jul efterlyste kvinden og hendes barn.

Kvinden, der altså er fra Eritrea, og lederen af politiets efterforskning, politikommissær Carsten Straszek, oplyser, at efterforskerne formoder, at kvinden har taget ophold på Sjælland med barnet, formentlig sammen med andre personer fra Eritrea.

Barnet – en pige på halvandet år – har været tvangsanbragt hos en dansk plejefamilie, siden hun var en måned gammel, og det var i forbindelse med et overvåget besøg med de biologiske forældre på en institution, at kvinden forsvandt sammen med barnet. Faderen blev anholdt kort efter.

Det er myndighedernes opfattelse, at kvinden ikke kan tage forsvarligt vare på barnet.

– Derfor opfordrer vi indtrængende kvinden til at melde sig til os, siger Carsten Straszek, ligesom han appellerer til, at alle, der har oplysninger i sagen, straks ringer til politiet på 114.

Den efterlyste kvinde er 25 år, af eritreansk afstamning, kort mørk afrohår – benytter parykker, og beskrives som almindelig til robust af bygning, hun er gravid i 6. måned, ca. 168 cm. høj.

Lille pige er multiallergiker

Barnet - en pige - taler dansk, er halvandret år gammel og af eritreansk afstamning, hun har mørkt afrohår, er cirka 90 cm høj og vejer cirka 11 kg. Hun er multiallergiker og derfor medicinkrævende.

På tidspunktet for deres forsvinden var den 25-årige kvinde iført lysbrun/beige tynd let vatteret trekvart overgangsjakke med bindebånd og løbesko, mens pigen var iført lyslilla strømpebukser, lyslilla langærmet trøje af mærket pomp de lux, lyslilla kjole med sølvglimmer af chiffon af mærket pomp de lux. Det er dog ikke sandsynligt, at de på nuværende tidspunkt er iført dette tøj.

Ring til politiet på 114, hvis du har oplysninger i sagen, lyder opfordringen fra politikommissæren.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.