Internet

Ekspert om nyt Facebook-fup: Det her er de ude på

To nordjyske borgmestre er blandt de mange danskere, som den seneste tid har oplevet, at der sendes venneanmodninger ud i deres navn og med deres foto

En kendt dansk ekspert i it-sikkerhed mener, at det er internetsvindlere med baser i Indien og Afrika, der står bag den seneste form for svindel på nettet.
En kendt dansk ekspert i it-sikkerhed mener, at det er internetsvindlere med baser i Indien og Afrika, der står bag den seneste form for svindel på nettet. Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

NORDJYLLAND: To nordjyske borgmestre - og helt sikkert mange, mange andre - har i de seneste uger oplevet, at mange i deres Facebook-netværk får venneanmodninger i deres navn og med kopi af deres profil- og coverbilleder.

Et godt bud er, at bagmændene bag det nyeste eksempel på Facebook-fup skal findes i de klynger af internetsvindlere, der opererer fra Indien og Afrika.

- Det er version 3.0 af det, vi lærte at kende som Nigeria-mails. Nu er svindlen bare blevet lidt mere fintunet, siger den kendte it-sikkerhedsekspert Peter Kruse.

Lokket til at investere

Han var manden bag CSIS Security Group, der er en førende leverandør af cybersikkerhedstjenester i Europa. Selskabet solgte han i november 2022 til et svensk selskab.

Men ekspert i it-sikkerhed er han stadig, understreger han.

- Det har jeg vist fortjent at kalde mig efter 25 år, hvor jeg har arbejdet med det, siger Peter Kruse.

Ifølge ham handler de venneanmodninger, mange har oplevet at få fra folk, de kender eller i forvejen troede, de var venner med på Facebook, om én ting; at lokke dem til at investere med udsigt til at få endnu mere retur.

Peter Kruse er ekspert i it-sikkerhed og i dag it-sikkerhedschef i selskabet Clever, der sørger for strøm til mange af landets el-biler. Privatfoto

Tillidsvækkende

Peter Kruse beskriver, at internetsvindlerne typisk benytter den fremgangsmåde, at de udser sig tillidsvækkende personer - mænd og kvinder - i 50-70 års alderen fra forskellige Facebookgrupper. De opretter derefter nye Facebook-profiler med deres navne, profil- og coverfoto og sender derefter venneanmodninger til personer fra samme grupper.

I første omgang sker der intet, hvis folk accepterer venneanmodningen. Men efter nogle dage vil folk så opleve, at de bliver kontaktet af den pågældende person på Messenger, hvor de for eksempel bliver spurgt, om de har fået deres hjemmeplejetilskud.

Et eksempel på den kommunikation, der kommer på Messenger - typisk noget tid efter, at man har accepteret en venneanmodning fra en, man tror, man kender. Privatfoto

Dialogen derefter fører så til, at man får et link til en Facebook-profil, hvor man kan få hjælp til sin ansøgning, som typisk kræver en mindre investering med løftet om at få langt mere igen.

- Den profil er lavet rigtigt godt, og når man så rækker ud, kommer balladen. For her bliver man så lokket til at investere for at få andel i en pulje med penge, og så taler vi om regulær svindel.

Det kunne være denne "investerings-rådgiver", man bliver anbefalet at kontakte af sin nye "Facebook-ven". Privatfoto

Troværdigt tip

Det er meget let - på afstand - at sidde og tænke, at "det falder jeg da aldrig for."

- Men det hele bliver jo meget mere troværdigt, når det gode tip kommer fra mennesker, man kender og har tillid til, pointerer Peter Kruse.

Ifølge ham er det mennesker, der sidder og laver al forarbejdet med at udse sig mennesker, hvis profiler bliver kopieret. 

- Til gengæld er det robotter, man snakker med på Messenger, forklarer han.

Nyt og snedigt

Ifølge ham er fupnummeret en opdateret udgave af de såkaldte Nigeria-mails, verden begyndte at se mod slutningen af 00'erne, hvor internettet og en personlig mailadresse efterhånden var blevet hvermandseje - også blandt borgere i den tredje alder.

- Det, vi ser nu, er et nyt fænomen, og jeg har ikke tidligere set den metode med at klone profiler og sende venneanmodninger til folk, de kender. Det er nyt, og det er snedigt. Det er tillidsvækkende, og det er derfor, det virker, siger Peter Kruse.

Stop og tænk!

Hvis man er kommet til at acceptere en venneanmodning fra en, man efterfølgende får mistanke til, så har han en række gode råd. 

- Mit bedste råd er: Stop og tænk! Og er du derefter i tvivl, så tag fat i den pågældende person og spørg. 

Peter Kruse anbefaler også, at man tjekker den nye Facebook-vens profil for indhold, som der formentlig ikke vil være noget af. Dernæst kan man blokere eller helt fjerne vedkommende.

- Gør man det, kan de ikke kontakte dig. Det ligger fast, understreger Peter Kruse.

- Det går ikke væk

Han er dog helt sikker på, at internetsvindlerne ikke lade sig stoppe af blokeringer.

- De kommer til at ændre taktik mange gange. Måden vil være statisk i en periode, hvor de har fundet ud af, at det virker, og de har held med deres svindel. Det her problem går ikke væk, og de kommer til at fintune måden, de kommunikerer med deres ofre, så det bliver endnu mere troværdigt. Og derfor vil mange også falde for det, siger han.

Ifølge Peter Kruse er der indtil videre ikke meget hjælp at hente fra Facebook i forhold til at få stoppet den omsiggribende svindel med falske profiler og identitetstyveri.

- Jeg har forsøgt at råbe dem op i 10 år - uden held. De reagerer ikke på det, men det er et problem, Facebook på et tidspunkt må begynde at tackle. Får det lov at fortsætte, mister folk jo tilliden til det medie, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden