Sådan håndteres de nordjyske vacciner: Særligt én fejl kan blive fatal

Nordjyske har helt ekstraordinært fået adgang til Sygehusapotekets afdeling for coronavacciner, der ellers plejer at være lukket land. Her fortæller vi – trin for trin og i ni faser – om vaccinens vej fra fryserum til overarm

Fotos: Torben Hansen

Fotos: Torben Hansen

AALBORG:I to frysere i det sydvestlige Aalborg – klemt inde mellem Spar Nord og et crossfitcenter – bliver Nordjyllands coronavacciner opbevaret. Lokalet er kun cirka 20 kvadratmeter, men det huser alligevel det vigtigste våben i kampen for at vende tilbage til en normal hverdag.

I øjeblikket er to af fryserne i brug. Resten er der for en sikkerheds skyld. Foto: Torben Hansen

I øjeblikket er to af fryserne i brug. Resten er der for en sikkerheds skyld. Foto: Torben Hansen

Den kamp er allerede i fuld gang. Hver eneste dag bliver tusindvis af nordjyder vaccineret mod covid-19, og over halvdelen har allerede fået første stik. Men inden kanylerne ender i armene på borgerne, er der et kæmpemæssigt forarbejde, der blandt andet involverer ekstreme temperaturer, et massivt sikkerhedsniveau og pressede deadlines, der ikke levner plads til fejl.

Grafik:

I Aalborg foregår det primært på to lokationer: Sygehusapoteket på Porsvej og vaccinationscentret på Håndværkervej. Nordjyske har fået adgang til begge steder – og vi begynder på Porsvej 1 en solskinsdag i begyndelsen af juni.

SYGEHUSAPOTEKET

Sygehusapoteket i Aalborg skal som virksomhed i Region Nordjylland sikre forsyning af lægemidler og data, fremstilling af sygehusspecifikke lægemidler samt leverance af klinisk farmaceutiske serviceydelser. Derfor er det Sygehusapoteket, der er leddet mellem Statens Serum Institut og vaccinationscentrene under Region Nordjylland, når coronavaccinerne skal håndteres. Konkret står Sygehusapoteket for opbevaringen og videreformidlingen af vaccinerne.

Personalet er sammensat af mange forskellige faggrupper, og i alt er der over 200 medarbejdere. Øverste leder er Gitte Søndergaard Nielsen.

Kilde: Region Nordjylland

Sygehusapoteket i Aalborg står for opbevaringen af vaccinerne - og videreformidlingen ud til vaccinationscentrene i Nordjylland. Foto: Torben Hansen

Sygehusapoteket i Aalborg står for opbevaringen af vaccinerne - og videreformidlingen ud til vaccinationscentrene i Nordjylland. Foto: Torben Hansen

Grafik:

Vaccinerne ankommer efter den lange køretur fra Statens Serum Institut i København. På Sygehusapoteket i Aalborg tager farmakonomerne imod leverancerne, som er pakket i store kasser med tøris.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Denne dag i juni er der primært tale om Pfizers vacciner, og her kan der være fem trays – store bakker – i hver kasse. I hver tray er der plads til 195 hætteglas, og i hvert hætteglas er der seks doser. I dette tilfælde modtager Sygehusapoteket i alt 33 trays med Pfizer-vacciner, hvilket svarer til 38.610 doser, der ender i armene på nordjyderne inden for de kommende dage. Et tal, der varierer fra uge til uge, alt efter hvordan kalenderen på vaccinationscentrene ser ud.

Grafik:

Kasserne placeres på en rullevogn og transporteres forsigtigt fra modtagehallen og ind gennem Sygehusapotekets gange til fryserummet.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Grafik:

Inden vaccinerne lægges på frys, skal papirarbejdet ordnes, og løbenumrene tjekkes. Personalet skal nemlig følge EU-direktivet om forfalskede lægemidler – og sikre, at der ikke er noget mistænkeligt ved de leverancer, som de netop har modtaget. Et tænkt eksempel kunne være, at vaccinerne – inden de ankom til Sygehusapoteket – var havnet i forkerte hænder. I så fald ville it-systemet opfange fejlen med det samme.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Hver pakning har nemlig et unikt løbenummer i en QR-kode, som bliver scannet. Hvis samme kode var i omløb andre steder, kunne noget tyde på snyd – og så ville farven på skærmen være rød i stedet for grøn. Det er ikke sket i Aalborg, men andre steder har man oplevet tegn på svindel med vacciner. Blandt andet i Sverige.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Grafik:

Herefter skal vaccinerne lægges på frys. Moderna-vaccinerne opbevares ved minus 20 grader, mens Pfizer-vaccinerne kræver ultrafrost og en opbevaring på omkring minus 80 grader. Men først skal personalet tjekke, at der ikke har været temperaturudsving i løbet af transporten fra København. Pakken med tøris åbnes, og personalet aflæser herefter dataene på den temperaturlogger, der er hæftet på flamingoen i toppen af pakken.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

På loggeren sidder der en USB-pind, som sættes i en computer, hvorefter temperaturdataene sendes direkte til Statens Serum Institut. På den måde kan instituttet få vished for, at frysekæden ikke har været brudt under transporten. Hvis det viser sig, at der er opstået problemer under turen fra København til Aalborg, skal Sygehusapoteket naturligvis reagere og undersøge, om produkterne har taget skade.

Når denne del er overstået, ligger ansvaret – også officielt – hos Sygehusapoteket.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Nu skal vaccinerne på frys, og det skal gå stærkt. Medarbejderne har kun ét minut at gøre godt med, fra de åbner fryseren, til de lukker den igen. Hvis der går over ét minut, skal der foretages tekniske undersøgelser, som skal vise, om produkterne har taget skade af temperaturstigningen. Og når fryseren har været åbnet i knap ét minut, skal der gå mindst to timer, før den må åbnes igen.

Inden personalet – typisk to medarbejdere – åbner fryseren, tager de bakkerne med vaccinerne op af de store kasser med tøris. Det er der ikke tid til, mens fryseren er åben. Derefter placeres bakkerne i den rigtige rækkefølge, så personalet hele tiden har styr på, hvilke og hvor mange vacciner der skal tages op, næste gang fryseren åbnes.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Og så er det nu. Løbenummeret tjekkes en sidste gang, inden bakkerne – med forsigtighed, frysehandsker og en deadline på 60 sekunder – placeres i de iskolde skabe.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

I de frysere er Nordjyllands coronavacciner opbevaret. Det store Pfizer-skab har en kapacitet på 77.000 doser, og det er tilstrækkeligt. Hvis fryseren skulle gå i stykker, kan apoteket dog benytte et af de backup-skabe, som står klar til brug.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Grafik:

Sygehusapoteket er løbende i dialog med Region Nordjylland om, hvor mange og hvilke vacciner der skal tages op – og hvornår. Det afhænger af antallet af bookinger, og det svinger fra uge til uge.

Denne dag tager farmakonom Katrine Ørskov 11 bakker med Pfizer-vacciner op af fryseren. I alt 12.870 doser, der skal bruges hen over de kommende dage. Den opgave skal hun løse på under ét minut for at undgå en kritisk temperaturstigning i fryseren.

Derefter transporteres vaccinerne på en rullevogn ind i et rum, hvor temperaturen er mellem 2 og 8 grader, som er det officielle køleinterval for lægemidler.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Både Pfizer- og Moderna-vaccinen har en holdbarhed på én måned på køl. Det betyder, at Sygehusapoteket sådan set har tid at løbe på – og i princippet kan opbevare mange vacciner i kølerummet over en længere periode. Men som regel følger de booking-flowet og arbejder kun aktivt med de vacciner, der skal i armene på nordjyderne inden for de kommende dage.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Men på grund af de ekstreme temperaturer – for Pfizer-vaccinernes vedkommende – går der to timer, før Katrine Ørskov overhovedet kan gå i gang med at ompakke de hætteglas, hun tidligere på dagen tog op af fryseren. Og tre timer, før de er tøet helt op.

Før hun begynder, skal koderne på vaccinerne scannes endnu en gang, og herefter er de så at sige ’tjekket ud’ fra Statens Serum Institut.

Vaccinerne skal pakkes om inden transporten til vaccinationscentrene, fordi risikoen for spild er for stor, hvis de bliver transporteret direkte i de store bakker. I kølerummet arbejder Katrine Ørskov i dag med både Pfizer- og Moderna-vacciner, der skal flyttes over i bakker med plads til 20 hætteglas i hver. På en god dag kan hun ompakke 195 hætteglas – det antal, som er i hver Pfizer-tray – på ti minutter.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Når de små bakker er klar med ompakkede vacciner, flyttes de over i kølekasser. I hver kasse er der plads til otte bakker, hvilket svarer til 160 hætteglas. Når kølekasserne er klar, transporteres de ud af kølerummet, og herefter begynder køleelementerne automatisk at virke.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Pfizers vaccine er tørstof og skal derfor blandes op med saltvand, inden den tages i brug. Det sker på vaccinationscentret, men det hele bliver pakket på Sygehusapoteket. Saltvandsbeholderne – én per hætteglas – lægges i poser, som placeres på rullevognen ved siden af kølekasserne.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Det er sidste led i logistikkæden hos Sygehusapoteket. Nu er produkterne klar til afsendelse.

Grafik:

Vagten tager imod rullevognene med køleboksene og kører dem ind i et lagerlokale. På vaccinationscentret i Aalborg har man i dag modtaget 135 hætteglas med Modernas vaccine. Alle kommer i brug samme dag eller dagen efter. Antallet registreres i et digitalt dokument, så man hele tiden har overblikket over beholdningen.

Når dagens vaccineansvarlige – i dette tilfælde Mads Hoelgaard Christensen – møder på arbejde, transporteres vaccinerne ind i et aflukket lokale.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Inden Mads Hoelgaard Christensen flytter de små papæsker fra køleboksene over i køleskabene, noterer han initialer og tidspunkt på en følgeseddel. På en af sedlerne skriver han for eksempel ”MHC, 08:24”. Datoen står der i forvejen. Der er kun én, der på dagen har ansvaret for vaccinerullet: leverancer, doser, tider og så videre. På den måde undgår personalet, at der opstår forvirring i forhold til registreringen.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Grafik:

Den vaccineansvarlige skal hele tiden holde styr på, hvor mange vacciner der skal tages ud ad gangen – og hvornår. Vaccinen skal opnå stuetemperatur, før den må bruges, og det tager lidt længere tid for Modernas vacciner end for Pfizers, fordi førstnævntes hætteglas er større. Den del skal den vaccineansvarlige også tage højde for.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

I Pfizer-vaccinens tilfælde må der gå op til seks timer, fra den er taget ud fra køl, til den kan stikkes i armen på en borger. Det vil sige, at der er tid at løbe på for vaccinationspersonalet, og det giver en vis fleksibilitet i rullet, at tidspresset – i denne del af logistikkæden – ikke er større.

Ved siden af et af køleskabene ligger der en gul seddel, hvorpå der står: ”20, 25, 20 …”. Det er Mads Hoelgaard Christensens eget regnskab, der gør, at han hele tiden ved, hvor mange hætteglas han har taget ud. Denne fredag er der 1.633 bookinger i kalenderen på Håndværkervej, og ud fra det tal kan han regne ud, hvor mange hætteglas han skal bruge – og hvornår.

Om morgenen tager han rigeligt ud, for der er ikke nogen risiko for, at holdbarheden overskrides. Men den sidste del af dagen kan være svær at time og tilrettelægge. Indimellem går puslespillet ikke op, og så står personalet tilbage med restdoser, der er ubrugelige dagen efter. Hvis det sker, ringer personalet ud til borgerne og spørger, om de har mod på et stik med kort varsel.

Grafik:

Inden Pfizers vacciner ender i armene på tusindvis af nordjyder, skal de blandes op med saltvand. Det er typisk to medarbejdere ad gangen, der står for den opgave. De sætter sig ved bordet i det aflukkede rum og går i gang med handsker, nåle, saltvand og ampuller. Der skal bruges 1,8 milliliter per hætteglas, hvilket svarer til 0,3 milliliter per dose. Når saltvandet er blandet i hætteglasset, vendes det ti gange.

Grafik:
Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Martin Damgård

Foto: Martin Damgård

Foto: Martin Damgård

Foto: Martin Damgård

Foto: Martin Damgård

Foto: Martin Damgård

Grafik:

Ude i vaccinationshallen er der to borde, hvor vaccinerne gøres klar, inden de skal i brug. Der foregår forskellige ting ved bordene. Først lægges de tomme kanyler i bunker med enten seks eller 12 i hver. Det svarer til det antal doser, der er i henholdsvis et Pfizer-hætteglas og et Moderna-hætteglas. På den måde ved den enkelte medarbejder, hvor mange doser han eller hun er nået til, når vaccinerne løbende trækkes op i sprøjterne – og så kan vedkommende samtidig sikre, at der rent faktisk er det antal doser i hætteglassene, som der skal være. Hvis det mod forventning ikke er tilfældet, noteres det på en lille seddel.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Derfra er proceduren følgende: Først sikrer personalet ved bordene, at vaccinerne har nået stuetemperatur, og herefter vendes det enkelte hætteglas – for en god ordens skyld – igen ti gange. Membranen rengøres med en spritserviet, før den brydes, og herefter stikkes sprøjten med nålen ned i hætteglasset, som vendes på hovedet, inden dosen trækkes ud. På den måde får man den bedste udnyttelse – og undgår luftbobler.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Når hele dosen er i sprøjten, skiftes nålen. Den er blevet sløv af at bryde membranen og kan ikke bruges til at stikke. Og så er vaccinen klar til brug.

Grafik:

Vaccinatørerne kalder borgerne til sig – én for én. Den enkelte borger identificeres ved hjælp af sundhedskortet og bliver spurgt, om det er første eller andet stik.

Så sprittes der af, før den klargjorte sprøjte hentes. Beskyttelseshætten tages af og smides ud, og så slutter vaccinens rejse i armen på en nordjyde.

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

SÅDAN GJORDE VI

Historien er blevet til i tæt samarbejde med Region Nordjylland, der gav Nordjyske adgang til Sygehusapoteket på Porsvej og vaccinationscentret på Håndværkervej i Aalborg. Alle relevante parter har – af sikkerhedsmæssige hensyn – fået både tekst og billeder til gennemsyn.

Følgende kilder har bidraget til historien:

• Gitte Søndergaard Nielsen, sygehusapoteker, Sygehusapoteket Region Nordjylland

• Tinna Algrensen, afdelingsleder, Sygehusapoteket Region Nordjylland

• Katrine Ørskov, farmakonom, Sygehusapoteket Region Nordjylland

• Mona Hammer, farmakonom, Sygehusapoteket Region Nordjylland

• Connie Jensen, logistikmedarbejder, Sygehusapoteket Region Nordjylland

• Mads Hoelgaard Christensen, vaccineansvarlig og kontaktperson, vaccinationscentret i Aalborg

• Mathias Mosskov, pressekonsulent, Region Nordjylland

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Bilhandel endte helt skævt - truede med pistolattrap
Luk