Et demokrati, der bygger på en nuanceret tilgang, bør turde skelne mellem dem, der gør sig umage for at forstå samfundet, og dem, der ikke gør.

Når vi nægter 16-årige stemmeret som en kollektiv enhed, gentager vi en logik, som vi historisk set har anerkendt som en fejl. For demokratiet fejler, når det nægter at skelne. Også tidligere har demokratier haft en forkærlighed for generalisering. 

I det antikke Athen, var man af den overbevisning, at det udelukkende var mænd over 30, der måtte stemme. Det fremstilles i dag som et historisk fejltrin. 

Alligevel gentager vi logikken næsten ordret.

Den unge, der nøje følger samfundsdebatten, ser Debatten hver torsdag aften, diskuterer politik og sætter sig ind i partiernes holdning, bliver sidestillet med den, der sover gennem hele valgkampen. 

Forskellighederne udglattes kompromisløst af lighedens damptromle. Og mens damptromlen kører videre, kan vi roligt erklære, at ujævnhederne jævnes, indsatsen ignoreres og demokratiets idealer står tilbage som tomme slogans.

Anerkend nuancer

Ja, vi er store børn under forældrenes myndighed. Vi kan hverken stifte gæld, køre bil eller gifte os, og for mange af os er det stadig en udfordring at stå op om morgenen. Vi anses med andre ord ofte som umodne, men billedet er langt fra entydigt. 

Unge er ikke en ensartet masse, der kan presses ned i den samme form. Nogle unge famler rundt i mørket, mens andre allerede har tændt lyset og orienterer sig i samfundsdebatten.

Jeg argumenterer ikke for stemmeret til alle 16- og 17-årige, men for privilegiet til ikke at blive afvist som en kollektiv enhed. Umodenhed findes, men den er ikke altid aldersbestemt. Derfor bør den enkelte unge have mulighed for individuelt at kvalificere sig til stemmeret gennem en dokumenteret vurdering af viden om grundlæggende demokratiske principper, samt politisk- og geopolitisk forståelse. 

Hvorfor skal unge, der aktivt sætter sig ind i politik, vente med at stemme på grund af andres umodenhed og manglende interesse? I stedet for at åbne døren for dem, der allerede står klar, smækker man den i for hele flokken. 

Resultatet er, at de politisk interesserede unge betaler prisen for en debat, der foretrækker simple spørgsmål og svar i et demokrati, der ellers bryster sig af at anerkende nuancer.