En snigende hjernetumor ændrede Niels' personlighed: - Var jeg i virkeligheden blevet et dumt svin?

Kulturjournalisten Niels Frid-Nielsen må en tur til øjenlægen, da der er noget galt med hans syn. Da han allerede næste dag bliver lagt i narkose, ved han ikke om han nogensinde vågner igen

- Livet er blevet mere intenst, siger Niels Frid-Nielsen efter at have genfundet sin identitet efter at være blevet ramt af en tumor i hjernen. Foto: Robin Skjoldager - Gyldendal

- Livet er blevet mere intenst, siger Niels Frid-Nielsen efter at have genfundet sin identitet efter at være blevet ramt af en tumor i hjernen. Foto: Robin Skjoldager - Gyldendal

Vi mødes i bestyrelseslokalet i det hæderkronede forlag Gyldendal. Her er der nemlig nok plads til at vi kan holde afstand. Niels Frid-Nielsen er nemlig blandt dem, der skal passe ekstra på i disse coronatider.

Anledningen, til at vi mødes, er en bog, som den profilerede kulturjournalist i virkeligheden slet ikke ville skrive. Det var en ven, der havde foreslået ham at skrive bogen.

- Jeg tænkte, jeg kan ikke komme hjem og sige det til min familie. Jeg kan ikke åbne det her sår op igen. Vi er ved at være en familie igen. Vi har det godt, vi syntes selv, vi er kommet videre i livet. Jeg ved, det vil smerte min familie uendeligt, siger han med indtrængende stemme.

For det er en meget personlig fortælling om, hvordan en snigende hjernetumor ændrede Niels Frid-Nielsens personlighed - uden at han selv opdagede det. Om en operation, der kunne have kostet ham livet. Men frem for alt en fortælling om hvad man mister, men måske også hvad man finder, når en tumor har trykket på ens hjerneceller.

De små ændringer

Men trods smerten udkommer bogen

”I en tynd tråd’ alligevel 27. maj. Hvordan han er nået frem til den beslutning, vender vi tilbage til.

Lad os starte med begyndelsen.

Forfatteren

Niels Frid-Nielsen (f. 1954) er kulturjournalist, kommentator og forfatter til en række bøger bl.a. Bille August. Et portræt af manden og hans film (2004), I det nye Sydafrika (1996) og Cola som kult (1993). Han har været kulturredaktør på DR Nyheder og Det fri Aktuelt, filmanmelder på TV2 og TV3. Siden 2015 har han været ambassadør for HjernetumorForeningen.

Niels Frid-Nielsen har arbejdet for DR som kulturjournalist og har i den forbindelse dækket de store filmfestivaler i Berlin, Venedig og Hollywood. Arbejdet var i høj grad præget af, at han lavede noget, han virkelig havde lyst til. Af samme årsag gik han også til det med stor energi.

Men i løbet af 2011 begyndte det at ændre sig. Han var ofte træt og havde en konstant trang til at spise. I starten tog han dog ikke disse tegn alvorligt.

- Jeg oplevede det som en naturlig udvikling. Jeg var på det tidspunkt i 50'erne og havde levet et voldsomt liv og havde fuld gang i den nærmest døgnet rundt. Nu havde jeg en fast løn, jeg er blevet redaktør i DR Nyheder. Det kan jeg godt være bekendt, og det er meget naturligt, at jeg at falder til ro på et tidspunkt. Jeg er blevet mere magelig og under mig selv bordets glæder.

Men så begyndte de første fysiske tegn at vise sige. Han kunne pludselig ikke længere se farven rød. Bilers bremselys var blevet grå. Hans hustru Pia Rønn overtalte ham til at gå til en øjenlæge.

Hun havde nemlig tydelig mærket det, som han selv på dette tidspunkt ikke havde nogen anelse om. Der var nemlig langsomt sket nogle langt mere grundlæggende forandringer. Hele hans personlighed havde ændret sig.

En kop kaffe

Øjenlægen kunne ikke fastslå, hvorfor Niels Frid-Nielsen havde problemer med synet og sendte ham derfor videre til Hvidovre Hospital. Heller ikke her kunne man i første omgang finde årsagen.

Lægen må dog have fattet mistanke, for på et tidspunkt rækker han ham en kop kaffe, men holder hånden over den. Da Niels Frid-Nielsen siger, at den dufter godt, fjerner lægen hånden for at vise ham, at der kun er vand i glasset. Uden at han selv havde lagt mærke til det, havde han mistet lugtesansen, som han den dag i dag ikke har fået tilbage.

Efterfølgende blev der gennemført en MR-scanning.

- Efter scanningen kommer lægen hen til mig og siger, vi har fundet en tumor på størrelse med en mandarin, fortæller han og viser med knytnæven tumorens størrelse.

Der er tale om såkaldt godartet tumor, som muligvis igennem 20 år har vokset sig stor. Straks næste dag bliver han opereret på Righshospitalet. Hans kone sidder i venteværelset, mens han glider ind i narkosen.

- Jeg må indrømme, at jeg følte stor angst i dette øjeblik. Jeg anede jo ikke, om jeg nogensinde kommer til at åbne øjnene igen.

Operationen forløb godt, hvilket dog ikke betyder, at der ikke ventede en meget tung vej forude.

En hotdog i lufthavnen

Først nu, efter operationen, begynder det så småt at dæmre for ham, hvor stor en skade tumoren havde udrettet i hans hjerne. At den havde ændret selve den person, han troede, han var. Han husker episoder, hvor han havde været kort for hovedet og urimelig overfor kollegaer.

Under en workshop med selveste Steven Spielberg, interesserede han sig udelukkende for, hvad de skulle have at spise. Og da Susanne Bier kommer hen til ham i lufthavnen på vej til filmfestivalen i Berlin, nærmest hvæser han ad hende: "Kan du ikke se, at jeg spiser en hotdog".

- Det var meget forskrækkende at opdage, at man er en anden, end man troede, man var. Jeg blev meget forskrækket og faktisk skræmt over det.

Kollegerne havde i vidt omfang affærdiget forandringerne, som kulturjournalistens små særheder. Hans hustru havde derimod efterhånden stadig sværere ved at genkende den mand, hun elsker.

I tiden efter operationen blev han plaget af tanken om, hvem han i virkeligheden var blevet.

- Jeg begyndte at ransage mig selv og spørge, hvem var jeg egentlig til sidst? Var jeg også et dumt svin ligesom mange af de andre, der har haft sådan en tumor?

I journalen har lægen om Niels Frid-Nielsens forandringer skrevet: "Fuldstændig klassisk historie, er dog ikke blevet skilt fra sin kone og eller fyret fra sit job."

Hjernetumor

Årligt får 1.522 mennesker i Danmark konstateret en hjernetumor (gennemsnit får årene 2012 til 2016). Flere kvinder end mænd bliver ramt. Chancen for at overleve en hjernetumor svinger meget. Tumorens karakter, operationens forløb, alder og sundhedstilstand spiller en rolle. 508 personer dør hvert år af en hjernetumor.

Har man behov for en samtale kan man kontakte kræftlinjen på 8030 1030.

Yderligere oplysninger på hjernetumorforeningen.dk

Kilde: HjernetumorForeningen

En mad med nye kartofler

Langsomt, meget langsomt begynder han at genopbygge sit liv. Han træner regelmæssigt hjernen, men må samtidigt ikke overanstrenge den. Fører selskabsmennesket Niels Frid-Nielsen for lange samtaler, er han bagefter udmattet i flere dage.

Efter godt et halvt år kan han i et roligt tempo genoptage sit arbejde. Det tager væsentlig længere tid at genopbygge sit følelsesliv og sin personlighed. Han må definere sit liv på ny.

Hjælp og støtte finder han i den tid i kunsten, teateret, litteraturen og også i kirken.

- Jeg har genopdaget mit liv, siger han i dag. Helt basale ting som en mad med årets første nye kartofler, bringer mig stor glæde.

Også samværet med sin hustru og børnene hører til hans helt store glæder.

- Livet er blevet mere intenst.

Den langvarige kamp for at genvinde sin egen identitet, har også betydet at idealer fra hans ungdom, nu igen spiller en større rolle i hans liv.

- De to helt centrale værdier i mit liv er næstekærlighed eller medmenneskelighed og så tilgivelse. Jeg har selv oplevet, hvor meget de har betydet for mig.

I hvidt sygehustøj

Når man som Niels Frid-Nielsen har oplevet, hvor smal grænsen, der skiller livet fra døden, kan være. At livet kan hænge i en tynd tråd, så ser man også den nuværende situation med den potentielt dødelige coronavirus med lidt andre øjne.

Da han efter operationen kommer til genoptræning på Bispebjerg Hospital, var han ikke længere den kendte kulturreporter. Her var han blot "Niels", der, i lighed med de øvrige patienter, vandrede op og ned ad gangene iført hvide klæder.

- Jeg oplevede de andre patienter i deres rene menneskelige form. Vi mødte hinanden som mennesker i sygehustøj og med bare tæer. Og jeg oplevede også stor gensidig omsorg. I forhold til sygdommen er vi alle lige. Det oplever jeg meget i dag med coronaen. Vi står lige overfor denne virus. Overfor pandemien er vi bare mennesker allesammen. Vi kommer måske igennem dette som fællesskab, ved at stå sammen og udvise samfundssind, siger han.

De fleste har på nuværende tidspunkt nok gættet, hvorfor Niels Frid-Nielsen alligevel skrev bogen. Men lad os alligevel lige høre det med hans egne ord:

- Hvis denne bog kan hjælpe mennesker, der i dag står i denne situation, så kan jeg på den måde måske også betale lidt tilbage til de mennesker, der har reddet mig.

Da vi tager afsked med hinanden på Strøget, fortæller han, at han efter dagens to interview må hjem og have en lur inden aftensmaden. Han ved, at det er en forudsætning for, at han kan få en god aften.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.