En stor skude at styre: Derfor er der flere ledige dimittender i Nordjylland

For de fleste nyuddannede, nordjyske akademikere får ikke job - i hvert fald ikke lige med det samme. Sværest er det for dimittender på nogle af de humanistiske og samfundsfaglige fagområder.

Ledighed blandt akademikere i Nordjylland er generelt stigende, men særligt de nyuddannede har svært ved at finde fodfæste.

Hvert år kan 1000 nye dimittender glæde sig over en veloverstået eksamen, men i Nordjylland er der kun brug for omkring 100 af dem. Ledigheden blandt dimittender i Aalborg er da også højere end blandt dimittender i andre universitetsbyer som København, Aarhus og Odense.

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, har tilmed udråbt ledigheden for dimittenderne til at være Aalborg Kommunes største problem frem mod 2030, idet de arbejdsløse belaster kommunens budget.

I januar diskuterede politikerne udsigten til en ny stor overskridelse af budgettet på beskæftigelsesområdet i Aalborg, og allerede i forbindelse med budgetlægningen sidste år skrev Aalborg Kommune:

“Tallene viser nemlig, at Aalborg ikke har skabt så mange job som i eksempelvis Aarhus og København. Derfor bruger man relativt flere penge på at forsørge folk på kontanthjælp, dagpenge og førtidspension med mere”.

Men hvorfor er der flere ledige dimittender i Aalborg end i andre universitetsbyer?

Der er der mange grunde til, mener både Netta Ben-Yedidia, der er konsulent i Job- og Ydelsessekretariatet, der hører under Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune - og Rikke Jønson, der er chef for AAU Karriere og AAU Studievejledning på Aalborg Universitet.

Her er de tre største:

1) Begrænset arbejdsmarked

Der er næsten ingen statslige arbejdspladser i Nordjylland, og det nordjyske erhvervsliv er langt hen ad vejen sammensat af små og mellemstore virksomheder, der ikke har tradition for at ansætte akademikere.

2) Mange færdige på samme tid

På Aalborg Universitet har man holdundervisning, og derfor bliver langt de fleste færdige på samme tid af året - nemlig om sommeren. I statistikkerne er det meget iøjnefaldende.

3) Flere er blev optaget i en bestemt periode

I en periode - særligt mellem 2009 og 2013 - har der været et øget optag af studerende, og det giver en ophobning af akademikere.

På Aalborg Universitet er Rikke Jønson en af dem, der forsøger at finde hoved og hale i den komplekse udfordring, det er at bygge bro mellem universitetets uddannelser og det nordjyske arbejdsmarked.

Hun fastslår, at ledighedstallet for dimittender er uhensigtsmæssigt højt - særligt på nogle uddannelser - og at det generelt går for langsomt med at få de ledige i job.

- Det er ikke så meget dét, at de ikke kommer i arbejde. Det er mere dét, at det går for langsomt, inden de kommer i job, siger Rikke Jønson.

Netta Ben-Yedidia, der er konsulent i Job- og Ydelsessekretariatet, siger præcis det samme:

- I forhold til hvor hurtigt dimittenderne kommer ud af vores system og bliver selvforsørgende, så ligger vi dårligst, når vi sammenligner os med København, Odense og Aarhus, siger Netta Ben-Yedidia.

Rikke Jønson peger på flere årsager. Blandt andet at alle er færdige om sommeren, hvilket vil sige, at dimittenderne kommer ud i juni, juli og august, hvor der - netop på grund af sommerferien - ikke er særligt mange ledige jobs.

Det kan man tydeligt se i statistikkerne, men der er altså en naturlig forklaring på, at man vil komme til at bruge lidt længere tid på at komme i arbejde, mener Rikke Jønson.

Men for nogles vedkommende går der længere tid - og dér begynder det at blive problematisk.

Ifølge Rikke Jønson ligger smertegrænsen mellem ni og 21 måneder, for når der er gået over et år, og man stadig er ledig, begynder det at gøre rigtig ondt.

Ikke mindst fordi man så skal begynde at konkurrere med det næste hold, der kommer ud, siger Rikke Jønson.

- De ledige føler måske, at deres egen uddannelse er ved at blive forældet, idet de nye dimittender har den nyeste viden, og derfor kan de ledige føle, at de nye overhaler indenom, siger hun.

Det betyder også noget, at mange af de studerende i løbet af deres studietid har fået et socialt netværk i byen - har fået en kæreste og et godt sted at bo.

- I løbet af en universitetsuddannelse kan man sagtens nå at få plantet sig godt og grundigt i Aalborg og måske få familie, kæreste og alle mulige andre kontakter, siger Rikke Jønson.

- Så de ledige har typisk også brug for et længere tilløb til at beslutte sig for at rykke roden op og flytte fra landsdelen efter job. I den forbindelse skal vi huske, at vi jo ikke er et universitet, der kun uddanner til Nordjylland, men til hele Danmark, siger Rikke Jønson.

- Der er brug for, at flere rejser væk fra regionen for at tage jobs andre steder.

Selvom man kan tro, at villigheden til at flytte langt for at få et job også er et dilemma for studerende i mange andre universitetsbyer, så er der alligevel forskel på Aalborg - og så Aarhus, Odense og København.

For de andre universitetsbyer ligger geografisk i regioner, hvor arbejdsmarkedet er skruet anderledes sammen.

Nordjylland har ikke så mange store virksomheder, som typisk vil ansætte akademikere. Eksempelvis findes der næsten ingen statslige arbejdspladser i Nordjylland - arbejdspladser, der ellers ville kunne tage imod de studerende, der uddanner sig til et bredere arbejdsmarked end de mere professionsspecifikke job som ingeniør, læge eller landinspektør.

Selv på gymnasierne, der ellers har ansat universitetsuddannede lærere, har der været nedskæringer de senere år, så heller ikke dér er der længere så mange job at få.

Så arbejdsmarkedet i Nordjylland er anderledes end i resten af landet, og der er ikke i samme omfang brug for akademikere.

Nordjylland har derimod flere små og mellemstore virksomheder end resten af landet - men de har ikke tradition for at ansætte højtuddannede.

På bundlinjen giver det færre jobs til akademikere.

Netop det faktum, at arbejdsmarkedet i Nordjylland mest består af små og mellemstore virksomheder er noget, der har Aalborg Kommunes bevågenhed.

- Flere undersøgelser peger faktisk på, at man både kan opnå øget produktivitet og endda regulær vækst, hvis medarbejderstaben tæller højtuddannede - og med vækst kan man jo skabe endnu flere jobs, siger Netta Ben-Yedidia.

Der er helt klart et arbejdsmarkedsmæssigt potentiale i de små og mellemstore virksomheder, mener hun.

Det handler derfor om at få taget første skridt til at tilskynde et match mellem virksomhed og akademiker, mener Netta Ben-Yedidia - og det skridt vender begge veje.

For det er et skridt, som såvel virksomhederne som de studerende må tage.

- Der er nok ingen tvivl om, at hvis du kommer med en uddannelse, som ingen rigtig ved, hvad dækker over, så er det sværere dels for virksomheden at være åbne, men egentlig også for den ledige helt selv at vide, hvad det er, man kan bidrage med, siger Netta Ben-Yedidia.

Rikke Jønson fra Aalborg Universitet siger det på denne måde:

- Der kan godt være et sammenstød mellem det sprog, man bruger som dimittend, og det sprog, en virksomhed bruger, når de søger efter nye medarbejdere. Så den del arbejder vi ret intensivt på at blive bedre til.

Rikke Jønson peger på, at det for de studerendes vedkommende kan betale sig at “udvide deres horisont”.

- De fleste går ikke ud og får drømmejobbet, så derfor siger vi også, at det er vigtigt at prøve nogle andre arbejdsområder end dem, man tænkte på, mens man gik på uddannelsen, siger Rikke Jønson.

Hun er ikke ude på at “vride armen om” på de studerende - de har jo bare søgt ind på en uddannelse og opfyldt de kriterier, der skulle til for at blive optaget.

I sidste ende har det været et politisk mål, at flere skulle uddannes på universiteterne, siger Rikke Jønson. Det har betydet, at der er flere studerende - og efterfølgende flere ledige dimittender. Nu har politikerne besluttet, at uddannelserne skal rette sig ind efter arbejdsmarkedets behov - den såkaldte dimensionering.

Siden 2015 har ministeriet lagt loft over optaget på videregående uddannelser med markant og systematisk overledighed på landsplan.

På AAU har det betydet, at i alt 55 - eller omkring en fjerdedel af uddannelserne - er omfattet af dimensionering. Dét politiske tiltag har reduceret optaget på bachelorstudier med høj ledighed med mindst 760 studiepladser per år.

- Vi har dimensioneret vores uddannelser efter efterspørgslen. På visse uddannelser har vi lagt loft over optaget med en adgangsbegrænsning i form af færre studiepladser eller højere karakterer. Andre uddannelser har vi helt lukket, siger Rikke Jønson.

Det kan dog vare helt op til syv år, før man kan se en effekt, og dér er vi ikke helt endnu, mener Rikke Jønson og tilføjer:

- Lige nu koncentrerer vi os om, at vores studerende kommer ud bagefter og får et meningsfuldt arbejdsliv. Så det er dét, vi arbejder hen imod. Men det er en stor skude at få vendt.