Mads har fiskeri på hjernen alle døgnets timer: Vil være fisker til det sidste
Mens Læsø er gået fra at have 180 kuttere liggende til kun at have 15, og Kattegat er truet som fiskerområde, er 20-årige Mads gået ind i fiskeribranchen. Han er nemlig bidt af livsstilen
Opdateret kl. 20:50
LÆSØ: Det har aldrig været meningen, at det skulle være nemt at være fisker.
Og med snak om at lukke ned for fiskeri i Kattegat, et krav om overvågningskamera på sorteringsbåndet og vanvittige arbejdstider, der hverken giver plads til meget søvn eller fritid, kan det virke helt umuligt.
Alligevel har 20-årige Mads Rulle valgt at gå ind i erhvervet. Og det er med åbne øjne, for han er tredje generation af Rulle-familien, der fisker fra Læsø. Han har derfor været bevidst om udfordringerne ved fiskerlivet, siden han var helt lille.
- Denne artikel er en del af en serie, hvor Nordjyske sætter fokus på fiskeriet, der er et erhverv som gennem tiden og stadig den dag i dag har stor betydning for Nordjylland. Men grundet manglende fangst og regler, der besværliggør arbejdet, må fiskerne kæmpe for at tilpasse sig for at overleve.
- I denne artikelserie fortæller vi blandt andet om fiskeriet på sit højeste, hvad der skal til for at overleve, og så har vi talt med Tage på 62, der er på vej på pension, om hans lange liv på havet, og Mads på 20, der på trods af en tvivlsom fremtid, drømmer om sin egen båd.
- Jeg var syv første gang, jeg var med ude at fange hummere. Det var bare en enkelt nat, en enkelt tur, en gang imellem. Det lyder hårdt for en syvårig, men det var det, jeg havde lyst til at bruge tid på, siger han.
Han har vidst, han ville være fisker, siden han var fem år gammel, så det var direkte på den 2-årige fiskeriuddannelse på North Sea College i Thyborøn efter folkeskolen.
- Det er noget, jeg har vidst, siden jeg først blev spurgt, hvad jeg ville være, når jeg blev stor. Jeg har af og til tænkt, at der var andet, der var spændende at prøve, men ikke på samme måde som fiskeri, siger han.
Han har da også været tvunget til at forholde sig til, om det var det rigtige. I 2021 var han nemlig på højskole, hvor han var en ud af fire med en erhvervsuddannelse. Her oplevede han, at han virkeligt skulle slå et slag for at fortælle, hvorfor fiskeri var erhverv, der skulle have lov til at fortsætte.
- Jeg følte mig utroligt lille i begyndelsen, fordi jeg ikke kunne tale med om fredagsbar, eller hvilken uddannelse, jeg havde i tankerne på universitetet. Men i sidste ende fandt jeg ud af, at folk, der tager gymnasiet også bare er normale mennesker," fortæller han.
Lige nu føles det rigtigt i maven.
- Jeg bliver glad, når jeg sejler ud og fisker. Det tager jeg som et tegn på, at det er det rigtige job, jeg har, siger han.
Fisker med stort F
Den 20-årige fisker er ikke i tvivl om, at far og farfar har haft en stor hånd med i spillet i forhold til, at han er endt i deres fodspor.
- Farfar er fisker med stort forbogstav, og jeg har været med far på havnen siden, jeg var en lille purk. På den måde er det kommet meget automatisk, fordi jeg har været i miljøet, og så kender man nok til det til at synes, det er spændende. Havde min far været landmand, var jeg måske blevet det, forklarer han.
Han lægger ikke skjul på, hvad der motiverer ham for fiskeriet.
- Det er lønnen. Der var ikke mange fiskere, hvis man ikke kunne tjene, hvad man egentligt kan på det. Og så er det selvfølgelig livsstilen. Jeg kan køre ned på havnen for at ordne noget i en halv time, og så ender jeg med først være tilbage fem timer senere, siger han.
På en god måned er det muligt for Mads at hive 40.000 kroner hjem, mens tallet i trange tider lyder på 10.000 kroner.
Mads har nemlig sjældent andet end fisk på hjernen.
- Når vi ligger ude om natten, er det alt, vi tænker på. Når du kommer hjem om morgenen, begynder du at tænke på, om det nu giver mening at sejle et andet sted hen i aften. Så tjekker du vejrudsigten, før du lægger dig til at sove. Når du vågner, skal du ud igen, eller også reparerer du trawl eller andet vedligehold. Så det optager nemt det hele, fortæller han.
Noget af det bedste, han ved, er at hive en stor fangst hummere ind.
- Men så kommer du i tanke om, at det er dig, der skal sortere det, og så er det ikke særligt sjovt indtil, de er sorteret. Så bliver det sjovt igen, for så kan du regne på, hvor meget du kommer til at tjene, griner han.
Vågen i to døgn
Og netop livsstilen er vigtig, når man går ind i fiskeriet.
- Fordi fiskeriet er så meget en livsstil, tror jeg også, at det er vigtigt, man vil det. Det fungerer ikke bare at se det som et job, for så bliver man træt af det, forklarer den 20-årige fisker, der nævner arbejdstiderne som det største minus ved jobbet.
Da Nordjyske taler med ham, er han lige kommet hjem fra 3,5 måneds fiskeri i Norge, hvor han kun havde en uges fri og af og til arbejdede to døgn uden søvn. Hen over sommeren er kalenderen også booket op, da det er højsæson for hummerfiskeri. Tre weekender er hvad han kommer til at holde fri, for mere er ikke muligt.
- Jeg arbejder for meget til, at jeg har tid til at se alle mulige mennesker. Det er nok også et spørgsmål om prioriteter og noget, jeg prøver at blive bedre til. Det kræver, at man planlægger en del tid i forvejen, siger Mads.
De ekstreme arbejdstider medfører også, at det er svært at leve sundt.
- Du er vågen om natten og sover generelt for lidt, hvilket betyder at mad og drikke tit bliver noget nemt og usundt. Og arbejdet slider. Min far var ikke engang 50, før han første gang blev opereret i skulderen. Det er noget, jeg tager med som fisker, fortæller Mads.
En anden ting, han tager med, er, at tonen ofte kan være hård, når bølgerne går højt. Hvis man er ved at hive en fangst ind i stormvejr, og det er ved at gå galt, bliver der råbt højt. Og så må man som yngste mand på skibet også acceptere, at hadeopgaverne bliver ens egne, indtil man har bevist sit værd.
- Det er ikke noget, jeg har tænkt meget over. Det er bare sådan, det er. Men jeg tror, da det kunne skræmme nogle udefra væk, hvis de ikke var forberedt på, at det er sådan, siger han.
Vil blive ved til det ikke er muligt længere
Dertil kommer usikkerheden i branchen. En gang var der 180 kuttere på Læsø, men de er forsvundet i takt med fiskene og kvoterne. I dag er der kun en 15-20 kuttere.
Det er noget, fiskerne på Læsø snakker en del om.
- Man tøver lidt med at købe en båd, for hvad nu hvis man ikke kan komme af med den igen? Der bliver snakket en del om, at fremtiden ser mørk ud, men de fleste bliver ved alligevel, for de har aldrig prøvet andet, siger Mads.
Han har også selv besluttet sig for, at det ikke er noget, han vil forholde sig til endnu.
- Indtil videre er der stadig gode penge i det. Hvis de lukker ned i Kattegat, bliver jeg nødt til at forholde mig til, hvad jeg så skal lave. Usikkert er det i hvert fald, men jeg vil ikke spekulere i hvad nu hvis, for jeg ved, at jeg gerne vil fiske så længe, det er muligt, slår han fast.
En ægte Læsø-fisker
Spørger man ham, hvordan fremtiden ser ud, hvis det står til Mads selv, er svaret klart.
- Jeg har altid drømt om at blive skipper på mit eget skib. Men jeg er farveblind, så jeg må ikke rigtigt sejle det selv. Det kæmper jeg for at få lov til alligevel. Hvis jeg ikke gør det, så fortsætter jeg nok bare med at være mand ombord, siger han.
Og så er han helt sikkert at finde på Læsø.
- Læsø er et lille paradis for mig. De fleste er travlt beskæftiget herovre, men alligevel er der bare nogle ting, der bliver taget mere afslappet. Jeg har ikke været særlig gange, før jeg blev sendt til købmanden med en indkøbsseddel, og så blev der ligesom regnet med, at de kunne jeg godt klare, fortæller Mads.
Indtil videre nyder han dog livet som fisker på dækket på en hummerbåd, der hver nat sejler ud fra Læsø.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.