Politik

Ingen ordførerskaber til Prehn

To andre tidligere nordjyske ministre får begge tunge ordførerskaber

Rasmus Prehn (S) får ikke et eneste ordførerskab. 
Rasmus Prehn (S) får ikke et eneste ordførerskab.  Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 17:08

NORDJYLLAND: Indtil valget var Rasmus Prehn minister, men i den kommende folketingsperiode bliver han henvist til de menige folketingsmedlemmers rækker og uden den store indflydelse. 

Rasmus Prehn - der knebent blev valgt i Hjørring-kredsen - har nemlig ikke fået et eneste ordførerskab tildelt af  Mette Frederiksen.  

Statsministeren har reelt sat Prehn bagerst i parti-hierarkiet, og ikke tildelt den erfarne politiker et eneste ordførerskab. 

Han får dog posten som formand for transportudvalget, men noget stort plaster kan det ikke kaldes. 

Udviklingen kommer dog næppe som den store overraskelse for Rasmus Prehn. 

- Jeg har ikke ambitioner om et krævende ordførerskab. Jeg er rigtig glad for at kunne fortsætte i Folketinget, og nu glæder jeg mig til igen at skulle være lokalt folketingsmedlem. Jeg får tid til at komme mere ud i kredsen, og møde folk her, sagde Rasmus Prehn i sidste uge til Nordjyske. 

Også to andre tidligere nordjyske ministre er tilbage som menige folketingsmedlemmer. 

Tidligere erhvervsminister Simon Kollerup (S) bliver forsvarsordfører. Dermed skal han arbejde tæt sammen med forsvarsminister og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen. Han bliver også formand for finansudvalget. 

Tidligere udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) bliver sundhedsordfører, epidemiordfører og Grønlandsordfører. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden