Er ældre simpelthen bare for usexede?

Ifølge oppositionspartierne De Konservative og Venstre er det svært at få øje på ældreminister Astrid Krags politiske ambitioner på området, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at hun kun har et enkelt lovforslag om ældre skrevet ind i regeringens lovprogram.

Man skulle ellers synes, at der var masser at tage fat på inden for netop ældres forhold. Antallet af ældre, der har brug for hjælp og pleje vokser i takt med, at vi lever længere, og de store efterkrigsårgange rykker ind på plejehjem og i ældreboliger. Der er i nogle områder af landet akut mangel på kvalificeret arbejdskraft til pleje af ældre, og samtidig bliver der flere ældre med diagnosen demens, noget der øger plejebehovet markant.

Og udfordringerne giver også panderynker hos nordjyderne: Historier om svigt eller for få ressourcer til ældre er allerede hverdagskost, så hvordan skal det ikke ende, når mange flere får brug for hjælp?

Derfor er der også bund i oppositionspolitikernes kritik, når de savner udspil og handling fra Astrid Krag, der overtog posten som ældreminister for snart 10 måneder siden.

Problemet er bare, at i stedet for at det skulle handle om ældrepolitik, er debatten nu blevet suget ind i en politisk mundhugger-spiral. Astrid Krag beskyldte nemlig for fire år siden den daværende ældreminister Thyra Frank (LA) for at være for usynlig på ældreområdet - og dén kritik får nu politikere fra de blå partier til at pege fingre og beskylde hende, altså Astrid Krag, for hykleri.

For landets ældre - og alle os andre, som forhåbentlig engang bliver landets ældre - er sådan et skænderi inderligt ufrugtbart. Jeg forestiller mig i hvert fald, at debatten vil prelle af på de fleste af de ældre, der kæmper med ensomhed og savner nogen at snakke med, eller som er kede af at invitere nogen indenfor, fordi en rengøring hver 14. dag betyder pinligt mange nullermænd i hjørnerne på tolvte- eller trettendedagen.

Måske er årsagen den samme som årsagen til ministerens manglende initiativer: At ældrepolitik er usexet. Her er ingen truede dyrearter eller nuttede babyer, kun enorme regninger til at afhjælpe eller dulme alderssvækkelse. Og uden mulighed for en happy ending, for alderdommen er som bekendt stoppet for endestationen.

Alle kan være enige om, at landets ældre skal have en værdig alderdom, men kommer det til konkret udmøntning og nødvendige prioriteringer, er det nemt at se i anden retning - eller simpelthen at skændes med de andre politikere om, hvem der er mest visionsløs og handlingslammet. Det minder mere om en børnehave end om et plejehjem.