Er grøn kørsel prioriteret i din kommune? Få svaret her
Der er stor forskel på, hvor i Nordjylland du bor, når det handler om, hvor grønt din kommunes biler kører
Opdateret 19. maj 2022 kl. 09:39
Artiklen er opdateret 8. maj med oplysninger om, at Rebild Kommune har 16 grønne biler.
NORDJYLLAND: El, plugin-hybrid, gas/brint, benzin eller diesel? Det er det store spørgsmål for mange bilejere i Nordjylland - og også for mange kommuner i vores landsdel.
For det er ikke kun i de private hjem, hvor snakken går på, om den næste bil skal være grønnere end den, der holder i indkørslen. Den samme snak går hos kommunerne.
Midt i den grønne omstilling er også alle de biler, som kommunerne ejer, og dem har De Danske Bilimportører og Bilstatistik.dk lavet en rapport om.
- Det er en politisk prioritet, at flest mulige kilometer på vejene skal køres elektrisk, og salget af elbiler til private stiger måned for måned. Vores nye undersøgelse viser, at der er stor forskel på kommunernes bilflåder når det gælder co2-udledning og sammensætningen af drivmidler, siger Mads Rørvig, der er direktør i De Danske Bilimportører, i rapporten.
Rapporten viser, at der er stor forskel på mange forskellige parametre, når det kommer til bilerne. Både antallet, hvilken slags bil det er og hvor grønne de er.
Størst andel af grønne biler
Undersøgelsen definerer grønne biler som dem, der kører på el, gas/brint eller er plugin-hybrider. Fossile biler kører på benzin og diesel. Der ses ligeledes kun på personbiler og varebiler, hvorfor buser og andre køretøjer ikke regnes med.
På den procentuelle andel er Læsø i top, mens Mariagerfjord har grønne biler.
Ser man dog på det reelle antal af grønne biler, er det ikke længere Læsø, der ligger i top. For mens Læsø har 20 grønne biler, er Aalborg langt foran alle andre, selvom kommunen kun har 9,8 procent grønne biler.
I alt har Aalborg Kommune som topscorer 87 grønne biler. Andenpladsen er delt mellem Jammerbugt og Læsø med 20, mens Hjørring har 19, Frederikshavn 17, Rebild 16, Morsø og Vesthimmerland 11 hver, Thisted 7 og i bunden ligger Mariagerfjord med 0 grønne biler.
Ses der på tal for hele landet, har de 98 danske kommuner i gennemsnit 7,9 procent grønne biler.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.