Erfaren 30-årig i spidsen for Venstres gruppe i regionsrådet
Tidligere gruppeformand trækker sig efter at have tabt kampen om at blive spidskandidat
Opdateret kl. 17:09
NORDJYLLAND: Venstres regionsrådsgruppe har valgt Martin Bech som ny gruppeformand. Martin Bech er 30 år, fra Brønderslev og afløser Lone Sondrup på posten.
Lone Sondrup tabte i september et kampvalg til Mads Duedahl om at blive Venstres spidskandidat til næste års regionsrådsvalg, og hun har - oplyser Venstre - besluttet sig for ikke at genopstille og ønsker derfor heller ikke at være gruppeformand.
Martin Bech har siddet i regionsrådet siden 2010 og er desuden formand for social- og sundhedsudvalget i Brønderslev Kommune.
“Jeg føler, at jeg har ballasten og erfaringen til at løfte opgaven efter Lone. Derfor har jeg stillet mig til rådighed, og jeg er umådeligt glad for, at gruppen har kvitteret med sin opbakning. Jeg vil gerne starte med at sige Lone tak for hendes ukuelige indsats for Venstre og Nordjylland. Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde i resten af perioden, hedder det fra Martin Bech som fremhæver sit gode samarbejde med Mads Duedahl.
- Vi har allerede et fortrinligt samarbejde, hedder det fra den nye gruppeformand, og spidskandidat Duedahl kvitterer ved at erklære sig "meget glad for at gruppen har valgt Martin Bech som ny gruppeformand".
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.