RV21 Nordjylland

Erfarne Per Larsen vil arbejde solen sort for at få region Nordjylland til at blomstre

Konservativ regionsråds- og folketingsmedlem spiller sig ind som formand for regionsrådet

Per Larsen håber på blåt flertal, så man ikke skal tækkes det røde flertal. Foto: Torben Hansen.

Per Larsen håber på blåt flertal, så man ikke skal tækkes det røde flertal. Foto: Torben Hansen.

Konservative Per Larsen vil bruge sin sundhedspolitiske erfaring fra både regionen og Folketinget til at ruske op i region Nordjylland.

- Der er masser af ting, jeg vil ændre, og jeg kan garantere for, at jeg vil komme til at arbejde solen sort for at region Nordjylland skal blomstre. Vi har jo personaleudfordringer ligesom de fleste regioner, så vi skal bare være noget dygtigere og noget mere smarte, end de andre - og fremhæve vores styrker, siger han og peger blandt andet på størrelsen af og arbejdsmiljøet i regionens forskellige enheder.

Per Larsen vil eksempelvis også gerne have sammenlignelige priser for opgaver, der løses i offentlig og privat regi, men er hidtil stødt på modstand.

- Vi ved, hvad taksten er, hvis vi skal have en praktiserende kirurg til at operere, når fru Jensen har en springfinger, men ikke hvad det koster i vores eget system. Det har man lidt aversion imod at sætte i gang - og en masse undskyldninger om, at det ikke kan lade sig gøre, siger Per Larsen, der tror på, at vælgerne i væsentlig grad forbinder ham med sundhedspolitik, og at det vil komme ham til gode.

Sammen med hans viden og erfaring

- Jeg sidder i Danske Regioners bestyrelse og har det tæt på, og jeg har også haft fornøjelsen af at være sundhedsordfører her på Christiansborg siden grundlovsdag 2019 og har jo på den måde også udbygget min viden og mit netværk.

Regionsrådsvalg 2021

Op til valget 16. november præsenterer Nordjyske partiernes spidskandidater i en række portrætter, hvor de fortæller om sig selv og deres mærkesager. Følg RV21 på nordjyske.dk og i Nordjyske Stiftstidende.

Det betyder, at han deler regionsrådsformand Ulla Astmans (S) opfattelse af, at sundhedsvæsenet er underfinansieret fra Christiansborg.

- Ja, vi deler den holdning, men vi er også belaste af vores viden om, hvor presset det er, smiler politikeren, der øjner muligheden for, at han - efter det regeringsskifte han forventer - vil komme til at deltage i forhandlinger om flere penge til sundhedsvæsenet.

- Så hvis vi konservative får en regionsrådsformand, så vil det absolut ikke være nogen ulempe i forhold til at få tilført flere midler, siger Per Larsen, der altså går efter at blive formand for regionsrådet. Det kræver både, at det lykkes at få flertallet til at vippe til borgerlig side, og at De Konservative opnår en størrelse, så de kan udfordre Venstre.

Per Larsen tror på, at vælgerne vil kvittere for, at han fra regionen og Christiansborg har et indgående kendskab til det danske sundhedsvæsen. Foto: Torben Hansen.

Per Larsen tror på, at vælgerne vil kvittere for, at han fra regionen og Christiansborg har et indgående kendskab til det danske sundhedsvæsen. Foto: Torben Hansen.

- I det regionsråd, vi har i dag, er Venstre væsentlig større end os, men jeg har en god indsigt i regionens forhold. Jeg har været med siden regionerne startede i 2006, og den ballast har jeg jo med mig. Folk kender mig, og jeg fik et også et okay personligt valgt i 17 - og det har jeg en formodning om, at det godt kan øges, også fordi vi har en fantastisk god liste. Den har aldrig nogensinde har været bedre, så vi har 33 konservative kandidater, som alle kommer til at give den gas, siger Per Larsen og tilføjer, at han dog også ser Mads Duedahl (V) som et oplagt bud på en ny formand.

- Væsentligst er, at vi får et borgerligt flertal.

Flertallet skal også bruges til i højere grad at sætte flere midler af til mere personale og til at understøtte fastholdelse og tiltrækning af personale, sådan som det også skete i det nyligt indgåede budgetforlig.

Per Larsen insisterer på, at nordjyderne skal ikke lade sig nøjes med et sundhedsvæsen. der er ringere end i andre regioner. Foto: Torben Hansen.

Per Larsen insisterer på, at nordjyderne skal ikke lade sig nøjes med et sundhedsvæsen. der er ringere end i andre regioner. Foto: Torben Hansen.

- Det er vi alle enige om, men det var ikke mindst os, der syntes, at det skulle sættes på dagsordenen, og vi skal lægge os i selen på alle mulige måder for at sikre, at vi dels tiltrækker praktiserende læger, dels også praktiserende speciallæger, så vi kan komme op i niveau. Det er vigtigt for mig, at vi ikke nøjes i Nordjylland, men at vi har et sundhedsvæsen, der som minimum er på højde med de andre regioner.

Per Larsen erkender sig et medansvar for de nuværende forhold.

- Det render vi bestemt ikke fra, men vi har jo altid været i den situation, at der har været et rødt flertal og så er vi jo borgerlige stemmer, der år efter år arbejder på at få budgetaftaler, der er så gode og fornuftige, som de nu kan blive - men vi havde jo gerne set, at man for mange år siden havde været endnu mere standhaftige i forhold til at tiltrække flere praktiserende læger og også udbygge med praktiserende speciallæger.

Per Larsen

Født 27. juni 1965 i Jerslev J, søn af gårdejer Rejnar Larsen og sygehjælper Bodil Larsen.

Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Nordjyllands Storkreds fra 5. juni 2019.

Kandidat for Det Konservative Folkeparti i Aalborg Nordkredsen fra 2018.

Uddannelse:

Agrarøkonom, Den Classenske Agerbrugsskole på Næsgaard, 1987-1989.

Landbrugsuddannelse, Lundbæk Landbrugsskole, 1981-1982.

Beskæftigelse:

Produktchef, Hedegaard A/S, Nørresundby, 2008-2019.

Produktkonsulent, Vitfoss A/S, Gråsten, 1993-2008.

Repræsentant, Korn og Foderstof Kompagniet, Brønderslev, 1989-1993.

Beskæftiget i landbrug, 1981-1987.

Tillidshverv:

Formand for bestyrelsen for AMGROS fra 2018.

Medlem af bestyrelsen for Danske Regioner fra 2014.

Formand for bestyrelsen for PenSam Liv, 2014-2018.

Medlem af Natur- og Miljøklagenævnet, 2009-2013.

Medlem af bestyrelsen i Patienterstatningen, 2009-2013.

Medlem af Regionsrådet, Region Nordjylland (næstformand 2009-2013) fra 2006.

Medlem af byrådet i Hjørring Kommune, 2002-2009.

Medlem af Naturklagenævnet, 2000-2001.

Medlem af Amtsrådet i Nordjyllands Amt, 1998-2001.

Kilde: Folketinget

Den korservative liste

Det Konservative Folkeparti har fire medlemmer af de nuværende regionsråd, som alle genopstiller: Per Larsen, Pia Buus Pinstrup, Tage Leegaard og Vibeke Gamst.

De øvrige på listen er Per Møller, Jens-Henrik Kirk, Peter Laigaard, Karsten Skov Petersen, Jeanette Sagan, Kim Frost, Michael Peter Hansen, Jørgen Ravn Christensen, Dianna Pedersen, Morten Theissen, Flemming Kent Vesterby Agerskov, Alex Klein, Henrik Markmøller Bro, Thomas Hust, Palle L. Nielsen, Gry Tange, Rene Sørensen Rold, Lotte Finck, Karsten Elkjær, Carsten Sørensen, Peter Brix, Thomas Strauss Jensen, Thorkil Jensen, Lotte Nielsen, Thomas Greve Lund, Thomas Jensen og Anders Weirum.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.