Men rundt om i Aalborg Kommune nærmer en stor regning sig lydløst.

Kunstgræsbaner har typisk en levetid på 10 til 12 år, og flere af kommunens baner, herunder anlæg fra den store udbygningstakt i 2010'erne, nærmer sig eller har passeret den alder, hvor græstæppet skal udskiftes. Det er en udgift i størrelsesordenen tre til fire millioner kroner pr. bane. Og her opstår problemet: Mange klubber har ikke en opsparing klar til udskiftningen. Det er en situation, der kommer til at presse foreningernes økonomi og deres i daglige arbejde med frivillige og aktive medlemmer.

Udfordringen forstærkes af, at det i dag er sværere for mange klubber at sælge banetider. Udbuddet af kunstgræsbaner er vokset markant, både i Aalborg Kommune og i vores nabokommuner, og konkurrencen om de samme hold og de samme brugere er øget tilsvarende. Det mindsker lejeindtægterne, som ellers er en vigtig del af klubbernes budget, i anlægsårene, og dermed muligheden for netop at spare op til den dag, kunstgræstæppet er slidt ned.

Oven i dette kommer EU's beslutning om, at man fra oktober 2031 ikke længere må installere kunstgræsbaner med gummigranulat. Det stiller klub og kommune over for et reelt og tidsbundet valg mellem kork som fyldmateriale og de nyere non-infill-baner helt uden granulat. Begge typer kræver viden, og erfaringerne er stadig begrænsede.

Typisk bidrager en kommune med 30.000 kroner om året til banedrift, mens den reelle udgift er noget højere. Frivillige bærer resten. Det fortjener respekt, og det forpligter os politisk.

Aalborg Kommune skal ikke lade klubberne stå alene med denne udfordring. Vi skal tilbyde rådgivning, koordinere viden på tværs af foreningerne og sikre, at der politisk er økonomi til de udskiftninger, der venter, hvis I spørger mig. Foreningslivet er en grundpille i vores lokalsamfund.

Derfor er det tid til en kommunal handlingsplan for vores kunstgræsbaner.