Et kropsfikseret samfund

Vores syn på sundhed er kropsfikseret. Det har taget til under coronakrisen. Det er på tide at genopdage, at vi er mere end bare krop

Lederskribent Joahnnes Jacobsen

Lederskribent Joahnnes Jacobsen

Vores syn på sundhed i Vesten er ekstremt kropsfikseret, og det er kun blevet forstærket under coronapandemien. Det overdrevne fokus på tilværelsen og sundheden som noget kropsligt er under coronakrisen blandt andet kommet til udtryk i de skiftende restriktioner.

Indtil for nylig kunne du gå i fitness, men ikke på museum. Kulturen og menneskelige fællesskaber på folkeskoler, efterskoler og højskoler har været nedprioriteret - på samme måde som de vigtige fællesskaber i vores foreningsliv. Folk er endda blevet nægtet adgang til gamle venners begravelser.

Selvfølgelig skal vi lytte, når kloge naturvidenskabsfolk i hele verden på baggrund af gennemprøvet data og viden hjælper os under en pandemi. Det har reddet menneskeliv, at vi i store perioder har ændret vores tilværelse efter naturvidenskabelige anbefalinger. Men spørgsmålet er, om ikke vi er gået for langt i vores opfattelse af sundhed som noget rent kropsligt. Og måske har vi glemt noget undervejs.

Håndtrykket bør ikke vende tilbage, har vi fået at vide. Det er bedre uden, for så smitter vi ikke hinanden. Alt er blevet målt og vejet. Nu er så og så mange smittede, indlagte, døde. Vi har siddet og fulgt med til pressemøde efter pressemøde. De daglige coronatal lyser rødt på den ene nyhedsside efter den anden, og vi prøver at følge med. Hvor mange indlagte er der nu? Har du kriller i halsen? Hvis der er mange nok, så lukker vi ned.

Men tilværelsen og sundhed er meget mere end det fysiske, det legemlige. Vi kan brække benet eller blive indlagt med Covid-19, ja. Men vi kan også blive lammet af angst eller indlagt med depression.

Lige nu er hver tiende dansker ramt af en psykisk lidelse ifølge foreningen Bedre Psykiatri. Psykiatrien er i knæ. Aktører på området vurderer i fagmediet Sundhedsmonitor, at det kræver 4-5 milliarder kroner om året i 10 år, for at Sundheds- og Socialstyrelsens nylige oplæg til en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser skal føres ud i livet. Men vi lukker ikke ned af den grund. Og der er et stort ubesvaret spørgsmål, når det kommer til danskernes - mentale - helbred efter coronakrisen. Hvad bliver det psykiske efterslæb - eller de psykiske senfølger, hvis vi skal bruge coronaterminologi - efter to års nedlukninger, frygt og isolation?

Det er dødsensfarligt at leve. Det er farligt at blive syg, gå på gaden, køre i bil, spise dit og drikke dat. Det er farligt at give hånd, at kysse fremmede, i det hele taget at være tæt på andre. Men vi kan ikke gøre tilværelsen til et laboratorium eller et Excel-ark.

Vores samfund skal styres af politikere, ikke epidemiologer og virologer. Det er folkevalgte politikere, der træffer de politiske beslutninger i vores samfund. Hvordan skal samfundet fungere og se ud? Der er mange hensyn, der skal tages - ikke kun naturvidenskabelige, der forholder sig til det legemlige.

Mennesket er en syntese af sjæl og legeme, skrev Søren Kierkegaard. Det er på tide, at vi genopdager det.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden