Godt nyt til nordjyske husejere
Der er blevet registreret højere huspriser i samtlige områder i Danmark
Opdateret kl. 12:49
Husejere i Danmark har god grund til at juble i øjeblikket. Generelt er huspriserne i Danmark steget i løbet af 2024.
Det vil måske komme som en overraskelse for nogle, hvor priserne procentvist er steget mest henne. Det er nemlig i Nordjylland.
Det viser tal fra Boligsiden og udregninger fra Nordea Kredit, som er blevet omtalt af Danmarks Radio.
Priserne er steget på trods af af kraftigt stigende boligrenter, højere skatter og forvirring omkring det nye boligskattesystem, der trådte i kraft fra 1. januar.
I Nordjylland er huspriserne steget med 7,1 procent siden årsskiftet. Med denne stigning henvises Vest- og Sydsjælland til andenpladsen med en stigning på 6,8 procent.
Ifølge beregninger betyder det, at et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter ved udgangen af juli kostede 1.551.000 kroner i Nordjylland, hvorimod den gennemsnitlige pris 1. januar lød på 1.448.000 kroner.
Overordnet set er huspriserne i Danmark steget med 3,8 procent i år. I juli er det både lejligheder, parcel- og rækkehuse og sommerhuset, der har fået øget deres værdi.
De dyreste boliger findes i København by, hvor er gennemsnitlig hus på 140 kvadratmeter ved udgangen af juli kostede 6.724.000 millioner kroner. Hvilket er 411.000 mere end ved årsskiftet - hvilket svarer til en stigning på 6,5 procent.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.