Fem gode råd: Sådan klarer du vintermørket

Godt nok slutter sommertiden i den kommende weekend - men den ene time, vi får tilbage om eftermiddagen, forsvinder hurtigt. For med lynets hast aftager dagens længde frem til 21. december, hvor det er vintersolhverv.

Fra slutningen af oktober har vi stadig et halvt døgns tid med dagslys, men dag for dag bliver natten længere, indtil vi 21. december når det årlige lavpunkt med en dag på kun 6 timer og 56 minutter.

Dagen aftager med andre ord med et mærkbart stort antal minutter i døgnet. Og de ultrakorte dage og den tilsvarende lang nat sætter sit præg på os.

Som digteren Henrik Nordbrandt udtrykte det, har året 16 måneder, og fem af dem hedder november!

Vi trøster os selv og hinanden med, at det snart går mod lysere tider - om et par måneder er det vintersolhverv, og så begynder dagen igen at lægge til og natten trække fra. Men så langsomt, at man næsten ikke lægger mærke til det.

Når dagen både tiltager og aftager skævt i forhold til døgnets 24 timer skyldes det, at jorden bevæger sig i en svagt oval (eliptisk) bane rundt om solen, og samtidig hælder lidt til siden. Elipseformen betyder også, at hastigheden varierer.

Om vinteren, når jorden har nået det ene vendepunkt på i sin rundtur, har mest fart på og er tættest på solen, har vi vintersolhverv. Og så går det den anden vej, indtil vi når sommersolhverv i den modsatte ende af elipsen og er længst fra solen.

Selvom vi er tættest på solen ved vintersolhverv, får vi altså ikke mere solskin. Det skyldes, at jordens omdrejningsakse ikke står vinkelret på Jordens bane. Vi hælder lidt over 23º, og det spiller en helt afgørende rolle for årstiderne.

Når nordpolen hælder ind mod solen, har vi sommer på den nordlige halvkugle. Et halvt år senere, på den anden side af buen, når nordpolen hælder væk fra Solen, har vi vinter på vores breddegrader.

1. Kom ud i lyset

Selvom dagslyset er sparsomt i den kommende tid - så udnyt det, der er. Sørg for at komme udenfor hver dag, også i regnvejr.

2. Gå tidligt i seng

Gå i seng senest klokken 22. Hvis du føler dig ramt af vintermørket, vil din krop elske dig for det.

3. Skru op for nydelsen

Nyd hverdagen og giv dig selv lov til noget, der gør dig glad. Forkæl dig selv, også når det bare er mandag.

4. Humor

Grin hver dag. Det sætter gang i lykkehormonerne.Smid selvhøjtideligheden ud og mærk, hvordan energien breder sig. Søg det sjove, hvis det ikke kommer af sig selv.

5. Accept

Accepter, at du har mindre energi om vinteren. Det er helt normalt. Sådan har vi det allesammen, og det går for de fleste over, når dagslyset vender tilbage. Og allerede 21. december når solen sit vendepunkt, og der lægges lidt til dagens længde hvert døgn.

****

Almanakken

Hvis du vil fordybe dig i de atsronomiske fakta om døgnet og årets gang, højvandstabeller, universet, kalendere og bevægelige helligdage, jagttider, mål og vægt, møntsystem, sol og måne - plus en hel del andre spændende emner, fordelt i en lille lommekalender på 156 sider - kan du i november købe den nye 2022-udgave af Danmarks officielle Almanak fra Københavns Universitet.

Der er endda også plads til notater!

Fordelingen mellem nat og dag i grafikken øverst i artiklen er løseligt udregnet fra tabellerne i årets almanak.

Almanakken fra Københavns Universitet

I 1479 blev Københavns Universitetet pålagt at udgive en Almanak. Men det var først fra midten af 1570'erne, at Almanakken udkom nogenlunde regelmæssigt.

Indholdet i de tidlige almanakker bestod mere eller mindre af holdbare forudsigelser og artikler om vejret, sundhed, politiske begivenheder m.m.

I 1633 blev der indført et direkte forbud mod spådomme og overtro i universitetets almanak. Dette påbud blev yderligere skærpet med trussel om strenge straffe ved den såkaldte Almanakreform i 1685, der lugede ud i uvidenskabelige påstande og fordomme. Det skete sandsynligvis under indflydelse af daværende bestyrer på observatoriet i Rundetårn, den berømte astronom Ole Rømer.

Nutidens Almanak er langt fra fortidens spådomme. Kalendariet og alle astronomiske data er udregnet på Niels Bohr Institutet. Artiklerne er primært skrevet af forskere på Københavns Universitet. Og det faste tilbagevendende indhold opdateres hvert år af eksperter på hver deres område.

Almanakken har gennem tiden haft en stor og trofast læserskare. De er med til, at Almanakken mange år ud i fremtiden fortsat er på boghandlernes hylder.

Københavns Universitets Almanak er udkommet hvert år i 530 år. Den er dermed Danmarks ældste publikation, som stadig udkommer, og også blandt de ældste på verdensplan.

Skriv- og rejse-kalenderen - i daglig tale Almanakken - bringer hvert eneste år artikler, skrevet af forskere fra Københavns Universitet. Den indeholder også en lang række nyttige oplysninger, som læserne kan bruge i deres hverdag.

Blandt andet om stjerner og planeter, solformørkelser, højvande, afmærkninger i danske farvande, flag- og morsetegn, jordmagnetiske forhold, tidszoner, møntsystemer i ind- og udland, mål og vægt, kongehuset, oversigts- og noteringskalender samt jagttabel. Af udseende er den lille og handy - i indhold mangfoldig og bred.

Almanakken er ikke alene en bog eller et praktisk opslagsværk, der giver svar på mange forskellige spørgsmål, som man stiller sig selv, eller som opstår i en samtale eller i en diskussion.

Det er også en sjov og nyttig publikation at bladre rundt i, der styrker din almene paratviden.

Almanakken kan købes hos alle landets boghandlere.

Kilde: Niels Bohr Instituttet