Ferietrafik: To nordjyske veje kan give kødannelser

Vejdirektoratet forudser voldsomt pres på to vejstrækninger i Nordjylland i ferietiden

Der ventes en del kø på strækningen fra Aabybro til Blokhus. Arkivfoto <i>Foto Grete Dahl</i>

Der ventes en del kø på strækningen fra Aabybro til Blokhus. Arkivfoto Foto Grete Dahl

NORDJYLLAND:To nordjyske vejstrækninger er særligt udsatte, når det gælder risikoen for kødannelser i forbindelse med ferietrafikken i de kommende uger. Det forudser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

De to strækninger, hvor Vejdirektoratet forventer massiv trafik, er vejen fra Frederikshavn via Aalbæk til Skagen - rute 40, og strækningen fra Aabybro til Blokhus og Løkken - rute 55.

To strækninger i Nordjylland er af Vejdirektoratet udpeget som i risikozonen for kødannelser i sommerferietrafikken.

To strækninger i Nordjylland er af Vejdirektoratet udpeget som i risikozonen for kødannelser i sommerferietrafikken.

Når skolernes sommerferie begynder på fredag, lyder startskuddet nemlig til nogle af de største rejsedage på hele året - den første weekend i sommerferien.

Fredag-lørdag vil mange danskere sætte kursen mod sommerhuset eller grænserne.

- Det betyder samtidig, at hvis man selv skal ud på vejene i løbet af weekenden, skal man forberede sig på tæt trafik og risiko for køer, især lørdag eftermiddag, lyder det i pressemeddelelsen.

Der forventes også massive kødannelser ved Skagen. Arkivfoto Kim Dahl Hansen <i>Pressefotograf Kim Dahl Hansen</i>

Der forventes også massive kødannelser ved Skagen. Arkivfoto Kim Dahl Hansen Pressefotograf Kim Dahl Hansen

I det hele taget er det primært lørdagene, der ferien igennem rummer den største risiko for travlhed på vejene.

Lørdag er nemlig ofte skiftedag i sommerhusene, hvilket medfører ekstra mange biler i og omkring sommerhusområderne, især langs den jyske vestkyst, ved Skagen og i Nordsjælland.

Vejdirektoratet forventer også, at søndage kan blive travle på vejene. Her vil det især være hovedfærdselsårerne på tværs af landet og ind og ud af Tyskland, der bliver belastet.

Flere udfordringer

Og kommer du så ud af landet og ned på de tyske motorveje, så venter der yderligere udfordringer.

Der er nemlig udsigt til længere rejsetid og Staugefahr på den tyske Autobahn, hvor sommerens ferietrafik igen i år falder sammen med højsæsonen for vejarbejder.

Over 540 vejarbejder og tæt ferietrafik kan endnu en gang gøre sommeren tur ned gennem Tyskland lidt længere, skriver FDM på sin hjemmeside - Her kan du læse meget mere om risikoen for kødannelser i Tyskland.

Allerede på nuværende tidspunkt er der gang i 540 vejarbejder rundt om i Tyskland, viser tal fra FDMs tyske søsterklub ADAC. Det er 150 flere end på samme tidspunkt sidste år.

FDM giver tre simple råd til at undgå kø

Køre om natten, hvis det er muligt

Kør midt på ugen

Undgå store byer som Hamborg og Berlin i myldretiden

Kilde fdm.dk

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.