Det er ikke ”kun” i Nordjylland, at der er blevet lukket folkeskoler. 43 procent af folkeskolerne i landkommuner er blevet lukket siden 2007. Siden 2007 er der på landsplan nedlagt over 300 folkeskoler, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Et er lukningerne af mere end 300 folkeskoler. Noget helt andet er den absurde skolepolitiske overbudspolitik i milliardklassen, vi er vidne til i forbindelse med folketingsvalget 24. marts. De politiske partier lader som om, at det bare drejer sig om flere penge til folkeskolen.

Heldagsskolen

Det er SRSF-reformskolen og SRSF-tvangsloven nr. 409 mod lærerne i alle udgaver, der skal skrottes sammen med inklusionsloven fra 2012 som et kommunalt pengetræ. Politikerne med Socialdemokratiet i spidsen lader som om, det ikke er dem, der har skabt problemerne i folkeskolen.

Heldagskolen, hovedhjørnestenen i SRSF-reformskolen, er et skolepolitisk spin- og svindelnummer. Stort elevfravær, mislykket brug af konceptpædagogik, statsdirigeret inklusions- og vikarkaos, vilkårlige besparelser, anti-faglighed, lappeløsninger, uro og vold i mange timer og lærer- og elevflugt taler sit tydelige sprog.

Ifølge en rapport fra 2012 for Undervisningsministeriet ville en heldagsskole i modsætning til SRSF-reformpropagandaen ikke løfte eleverne hverken fagligt eller socialt. I Aalborg Kommune blev heldagskolen på Østre Allé nedlagt i 1990. Ifølge politikerne og Skoleforvaltningen var den for dyr og dårlig.

Skal man tro bogen ”Skoleledere i Aalborg” udgivet af Aalborg Kommune i 1993, har heldagskolen på Østre Allé, der nu ligner en ruin, aldrig eksisteret. Både heldagskolen og dens tidligere leder skulle ties ihjel og fjernes fra Aalborg Kommunes skolehistorie. Sådan.

Argumenterne skifter, som vinden blæser med heldagskolen. Aalborg Kommune hævdede i sin propaganda 25 år senere med store plancher ude på skolerne, at med SRSF-heldagskolen kunne eleverne hver dag endog se, at de blev dygtigere.

Hatties ”synlig læring”, et af reformskolens store slagord, blev nu til synlig kommunal trylle- og heksekunst.

Absurd skolepolitik

Aalborg Kommunes propaganda hævdede, at Skoleforvaltningen havde noget at have det i. Hvad var det? Ingenting. En stor international analyse viser, at der er rejst stor tvivl om Hatties ”synlig læring” som brugbart grundlag for uddannelsespolitik som praksis.

Økonomiprofessor Nina Smith pointerer, at folkeskolen mangler mindst fire milliarder kroner om året. Valgkampen er nu præget af absurd skolepolitisk overbudspolitik.

Socialdemokratiets nostalgiske lilleskole-spin med maks 14 elever i indskolingen står i skærende kontrast til partiets skolepolitik siden 1937 og lukningen af over 300 skoler siden 2007.

De Konservatives ”klogeskole” er et politisk udspil, der fokuserer på øget faglighed, ro i klassen og dannelse. Venstres ”tillidsskole” viser tillid til lærere og skoler og vil investere i bedre undervisning af vores børn.

Hvis folkeskolen og fagligheden skal styrkes efter folketingsvalget, skal den katastrofale New Public Management (NPM)-reformskole lægges i graven. 

Ellers ender milliardinvesteringer i folkeskolen som absurd skolepolitisk overbudspolitik, projektmageri, bureaukrati og ”gratis” skolemad til alle.