Seks nordjyske projekter kommer på finansloven
Flere nordjyske projekter er kommet på finansloven for 2025. Du kan se dem alle på listen her
Opdateret kl. 14:50
Det var de helt store gloser og pengebeløb, der blev fundet frem, da regeringen fredag præsenterede sin finanslov.
Der bliver blandt andet afsat 850 millioner kroner i en forsøgsordning med skolemad i grundskolen og sendt milliarder til kommunerne og regionerne.
Men i den lidt mindre afdeling bliver der også prioriteret nogen specifikke nordjyske projekter.
Beløbene skal ikke tælles i milliarder, men derfor kan de godt betyde en hel del lokalt.
- I det store finanslovsregneark er det her små tal, men der hvor pengene falder, er man ikke vant til at få ret meget, og så kan de her beløb gøre en stor forskel, siger Simon Kollerup (S), der er valg til folketinget i Thistedkredsen.
- Listen med lokale projekter er fyldt med gode initiativer, som vi, der er valgt lokalt har sagt, at dem kunne vi godt tænke os at prioritere. Og resultatet er i høj grad et bevis på, at Nordjylland har gevinst af at have lokale repræsentanter, der kan være med til at sikre finansiering til projekter, som kommunerne ikke nødvendigvis har penge til.
Hvilke projekter, der er kommet på finansloven, kan du se herunder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.