Op til 25 centimeter senere på ugen: Her falder sneen

Er du endnu ikke i julestemning, er der næsten garanti for, at du kommer det på onsdag

Bor du i Himmerland eller Vendsyssel, er der stor chance for, at du kan lufte kælken allerede på onsdag.  <i>Arkivfoto: Martél Andersen</i>

Bor du i Himmerland eller Vendsyssel, er der stor chance for, at du kan lufte kælken allerede på onsdag.  Arkivfoto: Martél Andersen

NORDJYLLAND:"Bjældeklang, bjældeklang gennem mark og skov. Farer vi på kanetur og ih, hvor er det sjovt."

Sådan fristes man næsten til at synge. For selvom himlen er grå, og vejret er mildt, kan det godt være, du allerede nu skal hente den støvede kælk frem fra det bagerste hjørne i skuret. Og hvis du endnu ikke er i julestemning, er der næsten garanti for, at du kommer det om ganske få dage.

DMI varsler nemlig, at sne i store mængder vil falde over Danmark allerede natten til onsdag. Og Nordjylland går altså ikke fri - tværtimod.

Ifølge DMI er det stadig usikkert, hvor snebygerne helt præcist vil falde, men stoler man på den seneste prognose, kan man altså se frem til snebyger i både Vendsyssel og Himmerland, der betegnes som kraftige.

Det betyder, at der i disse områder er udsigt til mellem 10 og 25 centimeter sne. 

Om og hvor sneen vil ramme i det resterende Nordjylland er endnu ikke sikkert, men natten til onsdag - og nogle dage frem - trækker kulden for alvor ned over Danmark, hvilket giver gode muligheder for snevejr rundt omkring i landet. Generelt forventes der mellem 1 og 5 centimeter sne.

Ifølge DMI kommer kulden fra Nordøstgrønland og Ishavet. Fordi luften er iskold, mens havvandet omkring Danmark stadig er relativt varm, opnås der en temperaturforskel, der giver gode betingelser for dannelse af snebyger.

Så blev det vinter: Se nordjydernes billeder af den første sne

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.