Flere helikoptere sendt på redningsmission: Men der var ingen at redde

En person mente at have set en væltet kajak i Limfjorden. Men det viste sig at være noget ganske andet 

Flere helikoptere blev sendt i luften onsdag aften.  <i>Arkivfoto </i>

Flere helikoptere blev sendt i luften onsdag aften.  Arkivfoto

THISTED:Onsdag aften blev det store beredskab sat i værk, da en borger mente at have set en væltet kajak i Limfjorden ved Vesløs mellem Thisted og Fjerritslev. 

Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Andreas Bang Andersen. 

Det var omkring klokken 18 tirsdag aften, at en borger ringede 112, efter at vedkommende havde set, hvad personen mente var en rød og orange kajak omkring 200 meter fra kysten. 

- Der bliver givet orientering til JRCC, som er det helikopterberedskab, vi har til søredning, og de sender en redningshelikopter. I tilfælde af at de finder en kajakroer i nød, bliver der også sendt lægehelikopter og en ambulance, siger Andreas Bang Andersen. 

Redningsaktionen kørte frem til klokken 18.50, hvor det blev konstateret, at der ikke var tale om en væltet kajak, men i stedet en bøje. Redningsmissionen kunne efterfølgende afblæses, og al mandskab blev sendt retur. 

- Heldigvis var der ikke nogen, der var i havsnød, og det var slet ikke en kajak, men en væltet bøje, der markerer lavvande for fiskeruter, siger vagtchefen. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.