Det skyldes dels den fortsatte efterspørgsel, produktion og det høje forbrug af kød, fedt og sukker i kosten. Det er i sig selv årsag til overvægt, hjerte-kar-sygdomme, kræft og diabetes, for blot at nævne nogle få faktorer. Selv på hospitalerne har plantebaseret kost svært ved at finde fodfæste. 

Til gengæld er stærkt forarbejdede kødvarer og rødt kød meget vanskelige at slippe af med i sundhedsvæsenet uanset at det er veldokumenteret, at netop her findes en af årsagerne til flere kræftformer. Og uanset at det er veldokumenteret, at en sund plantebaseret kost har stor helbredsmæssig værdi.

Men problemet ligger også et andet sted. Den væsentligste risikofaktor i fødevareproduktionen findes nemlig i selve produktionsleddet i det industrialiserede husdyrbrug. Altså i selve den måde, kødproduktionen foregår på.

Når der skal produceres rigtig mange grise på kortest mulig tid og til den lavest mulige pris, går det ud over dyrevelfærden. Knap 23 procent af alle pattegrise dør i løbet af de første dage efter fødslen. I 2023 svarede det til lidt over 25.000 pattegrise om dagen, cirka 10 millioner om året.

Antibiotika

Der er ikke meget, der ligner et godt griseliv i de moderne svinestalde. Og de grise, der overlever den ekstreme avl, gør det blandt andet på grund af brugen af antibiotika. Forbruget af antibiotika i svineproduktionen er steget voldsomt de seneste år. Udviklingen går her i en helt anden retning end i sundhedssystemet, hvor forbruget har været faldende, men nu ligger nogenlunde stabilt. Der bruges langt mere antibiotika i husdyrproduktionen end på hospitalerne.

Den ekstreme brug af antibiotika i både svine- og kvægproduktion udgør en alvorlig trussel mod menneskers sundhed. Den overdrevne brug også til dyr, der ikke er syge, altså forebyggende behandling betyder, at bakterieresistensen stiger kraftigt. Jo mere antibiotika der bruges, desto mere modstandsdygtige bliver bakterierne.

En af de mest kendte resistente bakterier er MRSA, som er registreret i omkring 90 procent af alle svinebesætninger. Den har allerede mange dødsfald på samvittigheden og koster sundhedssystemet milliarder. Svinestaldene udgør i sig selv et reservoir af sygdomsfremkaldende bakterier, der truer folkesundheden.

Her når vi kernen af problemet. Antibiotika er et fantastisk medicinsk middel, som gør det muligt at behandle infektioner, man ellers ville dø af. Det gør det også muligt at gennemføre kirurgiske indgreb med lavere risiko og er helt uundværligt i forbindelse med avancerede kræftbehandlinger.

Men vores fødevareproduktion truer denne livsvigtige medicin. Den massive brug af antibiotika i landbruget betyder, at vi risikerer at stå uden effektiv behandling mod infektioner i fremtiden. Den holder måske grisene i live, men den er samtidig i gang med at slå menneskene ihjel.