Første vilde hvide pelikan set i Thy: Vingefang på næsten fire meter

Den hvide pelikan blev i weekenden set i blandt andet Arup Vejle mellem Thisted og Vesløs

Den hvide pelikan har et vingefang nær de fire meter. Foto: Karin Gustausen/Grenen Fuglestation

Den hvide pelikan har et vingefang nær de fire meter. Foto: Karin Gustausen/Grenen Fuglestation

VESLØS:En ung hvid pelikan fra Sydøsteuropa og Asien er i løbet af lørdag og frem til mandag set i det vestlige Jylland - først ved Filsø nær Varde og siden ved Arup Vejle mellem Thisted og Vesløs.

Søndag fløj pelikanen fra Filsø til Arup Vejle og blev begge steder set af mange fuglekiggere, der var kørt dertil helt fra Skagen, Fyn og København.

Foto: Karin Gustauson/Grenen Fuglestation

Foto: Karin Gustauson/Grenen Fuglestation

Hvid pelikan er en af verdens største flyvende fugle med et vingefang på op til 3,6 meter. Den kan blive 1,8 meter lang i kropslængde og veje op til 15 kilo. Der er enkelte gange set mulige voksne hvide pelikaner i Danmark.

Denne unge fugl, der fredag-lørdag sås i det nordvestlige Tyskland 33 kilometer fra grænsen til Danmark, opfører sig og har en alder, som gør, at den kan blive vurderet til at blive den første danske forekomst nogensinde af en vild hvid pelikan, lyder det fra Rolf Christensen, ornitolog på Skagen Fuglestation.

Foto: Karin Gustauson/Grenen Fuglestation

Foto: Karin Gustauson/Grenen Fuglestation

Lørdag fløj den hvide pelikan de 133 kilometer fra Beltringharder Koog i Tyskland til Filsø, og søndag fløj den så yderligere de 153 kilometer fra Filsø til Arup Vejle.

Hvid pelikan yngler i Kroatien og Bosnien-Herzegovina, i det nordlige Grækenland samt nær kysterne af Sortehavet. Den er som ungfugl om foråret hvid, sort og brun med langt næb og gule ben.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden