Førstehjælpere blæser på coronarisiko
Nordjyder i tusindvis har meldt sig som frivillige hjælpere. Og de hjælper stadig trods coronavirus
NORDJYLLAND: Nordjyder i tusindvis har de senere år meldt sig klar til at yde førstehjælp, når et menneske tæt på dem får et hjertestop.
Endnu tyder intet på, at coronatruslen får dem til at fortryde det valg. Det er meldingen fra en række kilder, NORDJYSKE har talt med.
Blandt dem Falck, som kører ambulanceudrykninger for Region Nordjylland.
- Vi kan ikke underbygge det med hård data, men folks ønske om at hjælpe er stadig så udtalt, at vi ikke oplever et fald. For folk, der har trænet i at give hjertehjælp og besluttet sig for at give det, er det en stor ting. Det betyder noget for dem, og det har coronavirus ikke ændret noget på, siger Kaspar Bach Habersaat, vicepræsident i Falck kommunikationsafdeling.
Frivillige bag succeshistorie
Det er på 20 år lykkedes at redde langt flere danskere, som får hjertestop udenfor hospitalerne. Det oplevede 5400 danskere i 2018, og af dem overlevede 813. Det svarer til 16 procent, og det er en firdobling siden 2001, hvor kun 3,9 pct. overlevede at få et hjertestop udenfor hospitalerne.
Den succeshistorie skyldes ikke mindst, at langt flere danskere er klar - og uddannet til - at yde førstehjælp.
I Region Nordjylland er omkring 1500 nordjyder engageret i to frivillige ordninger, SMS-hjertestop og 1-1-2 akuthjælpere. Siden 14. februar er deres indsats blevet suppleret af nu 6253 nordjyder, som onsdag havde tilmeldt sig TrygFondens Hjerteløberordning, som en frivillig ordning, hvor alle borgere over 18 år kan downloade en app på deres smartphone. De kan så blive tilkaldt af 1-1-2 vagtcentralen, hvis der er en person med hjertestop i mindre end 1,8 kilometers afstand fra hjerteløbernes hjemadresse.
1250 nordjyder er tilmeldt SMS-hjertestopordningen, mens 250 har skrevet under på en aftale om af være akuthjælper.
Det oplyser Poul Anders Hansen, præhospital lægefaglig chef i Region Nordjylland.
Han oplyser også, at der i 2018 blev sendt ambulancer afsted til 417 hjertestop i Nordjylland, og heller ikke i Region Nordjylland oplever man, at frygten for at blive smittet med coronavirus får de frivillige nordjyder til at opgive den frivillige hjælp.
- Vi kan jo se, at de stadig rykker ud. Det er fantastisk, for hvis der ikke er nogen, der gør noget, så dør folk af et hjertestop. Så den frivillige hjælp betyder alt, fastslår Poul Anders Hansen.
5400 danskere fik i 2018 hjertestop udenfor hospitalerne.
76 procent af dem fik hjertestop i deres hjem, mens 24 procent fik hjertestoppet i det offentlige rum.
Ved 77 pct. af de 5400 hjertestop trådte vidner eller førstehjælpere til før ambulancens ankomst. Det er fire gange som mange som i 2001, hvor 19 pct. fik hjælp af vidner eller førstehjælpere.
Fra 2002 til 2018 er antallet af folk, der overlever et hjertestop udenfor hospitalerne, øget fra 3,9 pct. til 16 pct.
11 pct. af de, der i 2018 fik et hjertestop, fik alvorlige mén.
76 pct. af de, der i 2018 overlevede et hjertestop og var i arbejde før hjertestoppet, vendte tilbage til deres job.
I oktober 2019 var der registreret 20.400 tilgængelige hjertestartere i Danmark. I 2018 fik 9,3 pct. af de, der oplevede et hjertestop udenfor hospitalerne, stød af en hjertestarter før ambulancens ankomst. 19 pct. af hjertestoppene i det offentlige rum fik stød med hjertestarter, mens 6x4 pct. af hjertestoppene i private hjem blev stødt af en hjertestarter før ambulancens ankomst.
Kilde: Dansk Hjertestopregister
Bøn fra Hjerteforeningen
Hjerteforeningen, som siden 1962 har varetaget danske hjertepatienters interesse - og dem er der i underkanten af en halv million af - var allerede tidligt i coronakrisen ude med en bøn om, at frygten for coronavirus ikke må ikke stoppe danskernes lyst til at hjælp ved hjertestop.
- I bedste fald er en coronainfektion en lidt træls forkølelse. Et hjertestop dør du af indenfor 10 minutter, hvis ikke der er nogen, som træder til, siger Louise Sjöström, presseansvarlig hos Hjerteforeningen.
Førstehjælp ved hjertestop kan bestå i både at give indblæsninger i mund eller næse samt hjertemassage. Louise Sjöström erkender, at det - uagtet coronavirus - kan være en både grænseoverskridende og voldsom oplevelse at sætte sin egen mund til et fremmed menneske, hvor der både kan være opkast og slim til stede.
- Det, vi altid har opfordret til - uagtet corona - er, at hvis man er utryg ved at give indblæsninger, så nøjes med at give hjertemassage, for det sender også ilt rundt i kroppen, pointerer hun.
Nye forholdsregler hos Falck
Noget har coronapandemien dog ændret på, når der finder et hjertestop sted udenfor hospitalerne. Og det er de forholdsregler, som Falcks ansatte tager, når de kommer ud til at hjertestop.
- Vi har et ansvar for at beskytte vores folk, men de har også et ansvar for ikke at være smittebærere fra skadested til skadested. En del af det handler om håndhygiejne og værnemidler, men det betyder også, at når de kommer til et skadested, hvor der allerede er en hjerteløber eller andre frivillige, så vil vedkommende typisk blive bedt om at gå ud for at minimere antallet af mennesker omkring den person, der skal hjælpes, fortæller Kaspar Bach Habersaat fra Falck og understreger:
- Det betyder ikke, at vi ikke er dybt taknemmelige for den indsats, de har gjort.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.