Ejendomsmarked

Folk i kø for at købe forladt lægebolig

I sidste ende er det en politisk beslutning at sælge

Huset på Malthe Bruuns Vej i Thisted har i en årrække været anvendt som tjenestebolig for læger på sygehuset i Thisted.
Huset på Malthe Bruuns Vej i Thisted har i en årrække været anvendt som tjenestebolig for læger på sygehuset i Thisted. Foto: Home Thisted

Opdateret kl. 20:45

Interessen for at blive de nye ejere af den forladte tjenestebolig på Malthe Bruuns Vej i Thisted, som Region Nordjylland satte på auktion i slutningen af marts, er overvældende.

Det afslører chefkonsulent Steen Urup Skov, Byg og Ejendomme i Region Nordjylland.

Sidste frist for at byde på ejendommen var mandag 6. maj.

- Der har været op mod 20 fremvisninger, og vi har modtaget seks konkrete bud på ejendommen, fortæller Steen Urup Skov.

Oprindeligt var regionen indstillet på at sætte startprisen til nul kroner, men det viste sig at være umuligt i forhold mæglerens it-system, så derfor blev startprisen 25.000 kroner.

Udsigten mod syd fejler ikke noget. Foto: Home Thisted

Hvor høje bud regionen har modtaget, ønsker Steen Urup Skov ikke at afsløre.

Det er Home Thisted, der har haft arbejdet med at sælge den udfasede lægebolig på 150 kvm i to plan, som også har en tør kælder på 91 kvm.

Det er regionens forretningsudvalg og i sidste ende Regionsrådet, som skal vende tommelfingeren op eller ned for buddene. Før det kommer så vidt, skal to andre mæglerkæder vurdere det bud, som indtil videre er det højeste.

I kælderen på 91 kvm. er der bl.a. et intakt viktualierum.  Foto: Home Thisted

- Det har været praksis siden 2019, og det sker for at sikre, at markedsprisen er opnået, fortæller Steen Urup Skov.

Region Nordjylland har endnu en tjenestebolig til salg på samme vilkår som huset på Malthe Bruuns Vej i Thisted. Det ligger på Bistrupvej i Hjørring, og her er fristen for at afgive bud fredag 10. maj kl. 12, oplyser Steen Urup Skov.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden