Læger

Folk strømmede til: Derfor landede helikopter midt i Hobro

Det skulle gå stærkt, da en læge blev fløjet til Hobro med helikopter lørdag aften

Helikopteren landede 100 meter fra gågaden. Foto: Niels Reiter
Helikopteren landede 100 meter fra gågaden. Foto: Niels Reiter

Opdateret 17. maj 2022 kl. 08:50

HOBRO: Beboerne midt i Hobro fik en oplevelse lidt udover det sædvanlige, da man lørdag aften valgte at lande med en akuthelikopter midt i Hobro by.

En 30-årig mand var kommet til skade med en kniv, hvilket krævede hurtig lægebehandling, og derfor besluttede vagtcentralen at flyve en læge til Hobro.

Tidligere har helikopteren landet i en have ved Blå Kors på Rørholmsgade, men denne gang valgte man dog at lande ude på gaden, hvor Rørholmsgade og Enghagen mødes.

Det er cirka 300 meter fra gågaden i Hobro.

Der var cirka én meter rundt om helikopteren, så den lige kunne klemme sig ned.

Helikopteren landede ved 18-tiden, og det fik en del mennesker til at strømme til området for at se helikopteren lette igen.

Den 30-årige mand, der var kommet til skade, blev - sammen med lægen - kørt med ambulance til behandling på skadestuen i Aalborg.

Gå til relaterede emner

Forsiden