Folketingskandidat: Atomkraft - ja tak

DEBAT:Naiviteten og den gode samvittighed har indtil videre vundet ...

Hvis man mener, at vi af hensyn til klimaet skal reducere CO2-udledningen mest muligt, så må man også på energiområdet sætte handling bag ordene. 

Siden engang i 70’erne har den danske modstand mod kernekraft været særdeles indædt og velbevaret. 

Stærkt båret frem af venstrefløjen mobiliserede man dengang meget stærke kampagner mod kernekraft, primært baseret på frygt, ikke så meget på saglighed. 

Paradoksalt nok er det også på i hvert fald dele af venstrefløjen, at kompromisløsheden i forhold til CO2-udledning er størst – men oftest ledsaget af en ukompromitteret modstand mod kernekraft, der ellers er blandt de mest CO2-neutrale energikilder. 

På venstrefløjen, godt hjulpet på vej af klimaminister Dan Jørgensen, bilder man stadig hinanden ind, at vi kan forsyne os selv med energi fra kilder som vindmøller og solceller alene – måske suppleret af endnu umodne og måske slet ikke bæredygtige teknologier. Alt imens man har forsøgt at forcere den grønne omstilling, udelukkende med energikilder, der er meget svingende og ingenlunde kan opfylde vores behov vedvarende, har man i mange europæiske lande overladt energiproduktionen af den ubehagelige “sorte energi” til lande, der i virkeligheden ikke er særligt behagelige at være afhængige af – navnlig Rusland. 

Men det har givet en god følelse i maven, hos diverse europæiske magthavere – borgerlige såvel som socialistiske, at den sorte energi- og råstofproduktion foregik et andet sted – også selvom den stadig foregik. 

På samme tid kunne man så gå og bilde hinanden ind, at “den grønne omstilling” var i fuldt sving. Så fejlen har altså dels været, at man helt naivt har bildt sig selv ind, at den grønne omstilling mere eller mindre kunne løse med sol og vind alene og endnu mere naivt har bildt sig selv ind, at energipolitik ikke er sikkerhedspolitik.

Den barbariske invasion af Ukraine og det dertilhørende politiske magtspil, bl.a. om energi, har jo med al tænkelig tydelighed afsløret, at begge dele i bedste fald er hamrende naivt – i værste fald en stor fed populistisk løgn. Men det er ikke for sent at gøre skaden god igen. 

Vi er alle sammen mere eller mindre enige i, at vi skal bevæge os frem mod en situation, hvor vi ikke aktivt bidrager til ophobning af CO2 i atmosfæren. 

Når vi så samtidig har en teknologi til rådighed, der er både effektiv, sikker, fleksibel og passer perfekt sammen med f.eks. sol og vind – hvorfor så ikke benytte sig af den? 

Hvorfor ikke gøre det muligt at etablere kernekraftsværker i Danmark – eller i det mindste lave aftaler med nabolande med mere knowhow, om, at de udbygger deres kerneenergi, så vi kan købe deres? 

Det er for mig at se, fordi man enten ikke ønsker at erkende, at afvisningen af kernekraft har været en kæmpemæssig fejl, der nu har efterladt os afhængige af en masse sort energi, fordi man på visse dele af venstrefløjen bare insisterer på, at vi alle skal sænke vores levestandard, selvom den fint kan opretholdes og endda forbedres, eller endelig fordi man simpelthen bare er uvidende og styret af frygt – måske af alle tre grunde. 

Men én ting er sikkert: Hvis du ønsker en fremtid fri for CO2-udledning og med høj forsyningssikkerhed, så er din bedste chance at stemme på en kandidat, der ikke har berøringsangst over for kernekraft.