Ny konklusion: Her fejlede behandlingen af chefredaktør Søren Christensen

Styrelsen for Patientklager kritiserer vagtlæge og Aalborg Universitetshospital i klagesag om Søren Christensens død. Men der er ikke kun kritik i afgørelsen

Sørens Christensen var chefredaktør på NORDJYSKE Medier. Foto: Torben Hansen

Sørens Christensen var chefredaktør på NORDJYSKE Medier. Foto: Torben Hansen

Der blev både begået fejl af en vagtlæge og af to sygehusafdelinger i forløbet, der ledte op til chefredaktør Søren Christensens død 7. februar 2020. Det konkluderer Styrelsen for Patientklager i en afgørelse i sagen. Søren Christensen døde som følge af en infektion to døgn efter et styrt på cykel.

"Dele af behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard", hedder i det i styrelsens afgørelse.

For Søren Christensens enke Arina Richter repræsenterer afgørelsen en form for afslutning i forhold til sundhedsvæsnet. Hun regner ikke med, at familien vil rejse disciplinærsager over for bestemte sundhedspersoner.

- Jeg håber, at de selv går ind og undersøger sådan et forløb og finder ud af, hvad de kan lære af det. Vi oplevede det, og vi mærkede konsekvensen af det. Og nu er der en styrelse, der har sagt, at vi har ret. Så må man jo håbe, at der bliver gjort nogle ting for at få rettet op på det, siger Arina Richter.

Arina Richter - enke efter chefredaktør Søren Christensen - bor nu i København. Foto: Jens Astrup

Arina Richter - enke efter chefredaktør Søren Christensen - bor nu i København. Foto: Jens Astrup

Et centralt punkt i sagen var den samtale, som Arina Richter havde med en vagtlæge natten til fredag 7. februar. Her forklarede hun vagtlægen, at hendes mand trods store mængder morfin ikke kunne finde ro på grund af meget kraftige smerter. Hun fortalte også, at hans ben var rødt og hævet. Vagtlægen opfordrede blot til, at hendes mand skulle fortsætte den smertestillende behandling og kontakte en praktiserende læge om morgenen. De skulle også holde øje med, om patienten fik feber, og om hans ben blev mere rødt og hævet.

"Dette var ikke tilstrækkeligt, idet Søren Rosenlund Christensen havde tegn på en infektion, hvorfor han burde have været henvist til en akut konsultation med henblik på at blive vurderet af en læge. Der blev således ikke reageret tilstrækkeligt på den telefoniske henvendelse kl. 2.30", hedder det.

Arina Richter er godt tilfreds med den del af afgørelsen.

- At vagtlægen afviste mig, oplevede jeg som meget personligt, og jeg er glad for, at det blev konstateret, at han skulle have reageret. Og at jeg sagde det rigtige, siger hun.

Kødædende bakterie

Den efterfølgende morgen blev Søren Christensen indlagt. Via akutmodtagelsen blev han sendt til ortopædkirurgisk afdeling. Begge steder burde man ifølge styrelsen have opdaget, at Søren Christensen led af såkaldt gasgangren - en sjælden tilstand med infektion med en kødædende bakterie.

Styrelsen lægger i afgørelsen vægt på, at "Søren Rosenlund Christensen havde symptomer i form af hævelse, rødme og knitren af huden, og at det derfor allerede ved hans ankomst til Akutmodtagelsen kl. 9.16, og senest da resultaterne af røntgenundersøgelsen og blodprøverne fra Ortopædkirurgisk Afdeling forelå, burde have været mistænkt, at Søren Rosenlund Christensen havde gasgangræn. Det var således ikke tilstrækkeligt eller relevant, at der i stedet blev planlagt en operation til behandling af kompartmentsyndrom".

Det var derfor, som det formuleres, "ikke tilstrækkeligt", at operationen først kom i gang ti minutter i et.

Men ikke alle dele af behandlingen finder Styrelsen for Patientklager anledning til at kritisere. Det drejer sig blandt andet om selve operationen på hjerte- lungekirurgisk afdeling, der var "i overensstemmelse med sædvanlig praksis". Det samme gælder beslutningen om at overføre Søren Christensen til Rigshospitalet. Søren Christensen døde under transporten om eftermiddagen 7. februar.

Uenighed om antibiotika

Styrelsen fandt heller grundlag for at kritisere behandlingen af Søren Christensen, da han blev indlagt 5. februar, efter at han på sin cykeltur var blevet kørt ned af en bilist. Det, der foregik på skadestuen, var "i overensstemmelse med sædvanlig praksis ved modtagelsen af en traumepatient".

Sagen har tidligere været behandlet i Patienterstatningen, som også udtalte kraftig kritik af forløbet. Kritikken handlede blandt andet om, at Søren Christensen - da han blev behandlet på skadestuen 5. februar - ikke fik antibiotika forebyggende. Det burde han ifølge Patienterstatningen have haft på grund af "betydelig risiko for infektion" i den en centimeter dybe flænge, som han havde fået over knæet ved styrtet.

På dette punkt er Styrelsen for Patientklager uenig. Det var "tilstrækkeligt, at såret blev renset og syet, og det var i overensstemmelse med sædvanlig praksis, at der ikke blev ordineret forebyggende antibiotisk behandling", hedder det i afgørelsen.

Spørgsmålet om fravalget af forebyggende antibiotika i forbindelse med lukning af sår blev også omtalt indgående i NORDJYSKEs afdækning af forløbet i foråret. Det er et emne, hvor der ikke er "fuldstændig enighed", som professor Niels Frimodt-Møller, overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet, konstaterede i artiklen. Den uenighed eksisterer åbenbart fortsat - også efter Søren Christensens død.

Prøve at se fremad

Nu vil Arina Richter og de to sønner forsøge at se fremad.

- Vi skal jo også videre med vores liv, og det er vi også i gang med. Men Søren er jo død og borte, og det har vi brugt ni måneder på at prøve at forstå. Nu er der så endnu en afgørelse, der siger, at de ikke gjorde deres arbejde rigtigt. Og det er der jo noget afklaring i. Vi har hele tiden vidst det, men nu har vi det på en måde fra systemet selv, siger hun.

Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt fra Aalborg Universitetshospital har læst afgørelsen.

- Vi er på Aalborg Universitetshospital rigtig kede af dette tragiske patientforløb og beklager over for de pårørende. Vi er i denne sag gået efter det forkerte diagnostiske spor, hvilket giver diagnoseforsinkelse og en ikke optimal tidsplanlægning af operationen. Det er beklageligt, og det har vi fulgt op på, siger Michael Braüner Schmidt.

Han oplyser, at sygehuset har "analyseret patientforløbet nøje" og har "sat forskellige handlinger i værk"

- Vi har sikret, at vores personale vedligeholder kendskabet til disse meget sjældne og aggressivt forløbende infektioner, siger sygehusdirektøren.

Han understreger, at man "agter at dele disse handlinger med andre myndigheder, så vi sammen kan drage læring af forløbet".

Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt. Foto: Torben Hansen

Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt. Foto: Torben Hansen

Vagtchef Eddie Nielsen fra Lægevagten i Region Nordjylland har endnu ikke modtaget afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager og ønsker ikke at kommentere.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden