Alt er gennemtænkt ned til mindste detalje med det ene formål at skabe debat og opmærksomhed. Og ikke nødvendigvis i den rækkefølge.

Næppe uden grund har Venstres kontroversielle næstformand, Inger Støjberg, i flere omgange meddelt omverdenen, at hun på forsiden af sin personlige iPad naturligvis har en gengivelse af den vel nok mest kontroversielle danske satiretegning i nyere tid, nemlig den, der viser tegneren Kurt Westergaards udlægning af profeten Muhammed med bombe i turbanen.

Der er heller ikke noget tilfældigt over, at næstformanden forleden har stillet sig op side om side med ivrigt demonstrerende landmænd i Aarhus for at øse sin galde ud over selve den måde, magten bliver håndteret og folkestyret forvaltet på i Danmark for tiden.

Ifølge Inger Støjberg er regeringskontorerne ”blevet en sump af magt, der langsomt, men sikkert æder det danske demokrati, og det skal være slut nu. Vi skal have gjort op med magtsygen, vi skal have gjort op med magtarrogancen”. Og: ”Vi skal have drænet sumpen fyldt med Mette Frederiksens magtarrogance”.

Inden for egne rækker er udtalelsen blevet modtaget med forskellige grader af hovedrysten. For eksempel spørger tidligere folketingsmedlem Søren Pind: ”Hvad sker der for mit gode, gamle parti?”, mens tidligere partiformand Lars Løkke har påpeget: ”At dræne sumpen” har vist ikke indtil nu været en almindelig danske talemåde”.

Direkte adspurgt har Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen slået fast, at partiet ikke på nogen måde ønsker at skifte både regeringen og embedsapparatet ud: ”Det kan jeg forsikre, ikke er Venstres politik. Regeringen skal udskiftes. Statsadministrationen har vi det fint med”.

At dræne sumpen (drain the swamp) var det, som den for tiden yderst modvilligt afgående amerikanske præsident Donald Trump i sin tid har givet udtryk for at ville - med sumpen oprindeligt forstået som sumpen af verdens- og virkelighedsfjerne politikere og ikke mindst administratorer (og inspireret af Ronald Reagans ord om sumpen for betegnelse for bureaukratiet i hovedstaden Washington).

Det virker falsk at betragte det politiske system som ”sumpen”, når man selv som Inger Støjberg i den grad har været en del af systemet - og stadig er det, endda som hovedanklaget i sagen om den ulovlige instruks.

At tale om ”at dræne sumpen” er at forfladige den politiske diskussion og at trække den væk fra kernen for at forvandle det hele til en ærgerlig strid om ordvalg, og hvis noget skal drænes, må det være den populisme, som Inger Støjberg tydeligvis frivilligt står for.