Forsker: Her er 5 grunde til, at kampdagen stadig er relevant

I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag. Kvinderne kæmper stadig for ligeløn, men de senere år er der sket et vigtigt skred i debatten om ligestilling, mener professor

Professor i kønsforskning ved Aalborg Universitet, Anette Borchorst. Arkivfoto: Jesper Thomasen

Professor i kønsforskning ved Aalborg Universitet, Anette Borchorst. Arkivfoto: Jesper Thomasen

Vi har en kvindelig statsminister. Stadigt flere kvinder sætter sig på lederposter. De seneste år har kvinders oplevelser med sexisme på arbejdsmarkedet fyldt i mediebilledet. I 2020 blev samtykkeloven vedtaget, og 2. august i år træder en ny barselsaftale om øremærket barsel til mænd i kraft.

Mange danskere anser Danmark som værende et foregangsland indenfor ligestilling, hvor mænd og kvinder har lige rettigheder og muligheder. Og ser man på ovenstående eksempler, kan man spørge sig selv, om det overhovedet stadig er relevant at fejre Kvindernes Internationale Kampdag?

Derfor markeres kvindernes kampdag

Tanken om en international kampdag for kvinder blev født i København i 1910 på en socialistisk kvindekongres.

Idéen blev fremsat af den tyske kvindesagsforkæmper Clara Zetkin på et stort kvindemøde arrangeret af Socialistisk Internationale i København 26. og 27. august. Kongressen blev holdt på Jagtvej 69 i København.

99 kvinder fra 17 forskellige lande deltog, herunder 33 kvinder fra Danmark.

Danske Nina Bang var blandt arrangørerne af den konference, der vedtog at gøre 8. marts til kvindedag. Nina Bang blev senere verdens første kvindelige minister.

I første omgang var det valgret for kvinder, som var hovedformålet med kampdagen. Danske kvinder fik kommunal valgret i 1908 og lige valgret med mænd i 1915.

Fra 1921 har dagen været markeret 8. marts. Inden da var det en søndag tæt på 8. marts, hvor kvinderne havde fri.

Frem til 1969 blev dagen overvejende markeret i socialistiske lande, men det år begyndte en gruppe såkaldte nyfeminister på Berkeley University i USA også at bruge dagen til at slås for ligeret.

Med den nye kvindebevægelse blev 8. marts-traditionen genoptaget. I FN's kvindeår i 1975 blev dagen officielt udnævnt til at være kvindernes internationale kampdag.

Det betyder, at FN siden 1975 har opfordret verdens nationer til at markere dagen.

Ifølge Anette Borchorst, der er professor i kønsforskning ved Aalborg Universitet, er der stadig mange gode grunde til, at kampdagen fortsat er vigtig at holde fast i.

- Lige præcis de seneste par år, har der været utrolig meget fokus på ligestilling. Der kommer hele tiden nye problemer, men der er også stadig en del gamle, hvor vi endnu er langt fra ligestilling. Så kampdagen er bestemt relevant, siger hun.

Kampdagen er altså en dag, der giver mulighed for at kigge på de områder, hvor ligestillingen stadig halter, men også omvendt hvor noget har rykket sig.

Her er fem punkter, der er værd at tale om i forbindelse med kampdagen.

1. Kampen om ligeløn

- Det er påfaldende, at ligelønsproblematikken ikke rigtig flytter sig, siger Anette Borchorst.

Debatten om ligeløn har gennem tiden været oppe at vende, men alt i alt er det et emne, som man ikke har arbejdet specielt meget med i Danmark, sammenlignet med nabolande som Norge og Sverige. Længe har der været en tendens til, at ulige løn skyldes kvindernes egne prioriteringer af karriere, men faktum er, at mænd og kvinders arbejde stadig den dag i dag vurderes forskelligt, fortæller Anette Borchorst.

Udover ligeløn peger kønsforskeren også på en række andre "gamle" problematikker, som Danmark længe har haltet bagud med - og stadig gør.

Helt generelt er det danske arbejdsmarked meget kønsopdelt, hvilke afføder ligestillingsproblemer såsom færre kvinder i ledelsesstillinger, og at kvinder er mindre repræsenteret i politik.

2. Nye problemer dukker op

Trods det, at gamle problematikker stadig spøger, kommer der også nye til i kraft af tiden, vi lever i.

Et af de steder, hvor uligheden især kommer til udtryk, er på de sociale medier. Her peger Anette Borchorst på to områder. Det ene er, hvordan unge piger og kvinder i højere grad end mænd føler sig presset gennem de sociale medier.

- De reagerer mere på det her pres med, at man skal se ud, gøre og være på en bestemt måde, siger hun.

Derudover viser flere undersøgelser, at kvinder oftere trækker sig fra kommentarfelter eller lignende end mænd.

- Det skyldes, at der ofte er en meget sexistisk og grov tone på de uregulerede sociale medier, som oftest rammer og går udover kvinder, siger Anette Borchorst.

På den måde har de sociale medier altså åbnet for helt nye ligestillingsområder, som førhen ikke fandtes.

3. MeToo har haft enorm betydning

Nu er det heldigvis sådan, at ikke alt er helt skidt i kampen om ligestilling. En af de ting, som de seneste år har haft afgørende betydning for kvindernes kamp, er anden bølge af MeToo, forklarer kønsforskeren.

- Efter Sofie Lindes tale i 2020 blev der sat gang i en langt mere omfattende og nuanceret debat, end vi har haft tidligere. Det har gjort, at vi har fået øje på hinanden, både mænd og kvinder. Før havde mange den holdning, at det ikke var et problem, vi havde her i Danmark, men det var det. Det er kommet bag på mange mænd, og så har det rykket i virksomhederne, siger Anette Borchorst.

Hun har selv erfaret, at siden debatten startede, har utroligt mange arbejdspladser indført konkrete politikker omkring seksuel chikane, og hvordan det håndteres.

Det er for hende et bevis på, at debat og fokus er noget af det vigtigste, når man taler om, at ændre på tingenes tilstand.

- Det har for eksempel også været rigtig interessant at se, hvordan MeToo-debatten har bevæget sig fra først at handle om seksuel chikane til at handle om sexisme i bredere forstand. Og det har bredt sig endnu mere ud end det, siger hun.

4. Ungdommen finder sig ikke i ulighed

Hele debatten om seksuel chikane og sexisme har sat sig fast i den unge generation af kvinder, som har taget debatten et skridt dybere, mener Anne Borchorst.

- De unge kommer med andre synspunkter omkring ligestilling, end vi har set i mange år. De vil ikke finde sig i seksuel chikane og uligeløn. De råber højt og tager kampen op, siger hun.

- Der er efterhånden meget, der peger fremad. Feminisme er heller ikke på samme måde et skældsord, som det har været i lang tid.

Hun forklarer, at hvad der startede med Sofie Linde på en scene til Zulu Award, i dag har udviklet sig til et bredere fokus på kvinder generelt. Her fremhæver hun blandt andet det seneste eksempel, der opstod i forbindelse med mordet på Mia Skadhauge Stevn, hvor der opstod en ny diskussion om kvinders følelse af utryghed i nattelivet.

- Generelt er der mange tegn på øget debat i samfundet, siger hun.

5. Der er sket et skred i det større billede

- Det, der har været problemet i Danmark i mange år, har været danske borgere og politikeres selvforståelse. Det har altid været sagt højt, at ligestilling er vigtigt, men samtidig har der også været en klar holdning til, at vi har opnået en stor del af den, og derfor har der ikke været fokus på den, siger Anne Borchorst.

Men nu er der sket et vigtigt skred i selvforståelsen, som har gjort, at vi Danmark har fået øjnene op for de ligestillingsproblematikker, vi står overfor, mener hun.

- Hvis jeg skal konkludere på, hvor vi står i dag, ser jeg en klar tendens til, at man i højere grad taler om og sætter fokus på problemerne. Det er et vigtigt skridt for, at man i sidste ende kan rykke på noget, siger hun.

****

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.