Valg

Fra spærregrænse til tredje største parti: Kristian er ovenud lykkelig

Præcist hvad jobbeskrivelsen er, står ikke helt klart endnu, men Kristian Klarskov er lykkelig over at være kommet i Folketinget 

Kristian Klarskov kan ikke få armene ned over hovedet over, at være blevet valgt ind 
Kristian Klarskov kan ikke få armene ned over hovedet over, at være blevet valgt ind  Foto: Torben Hansen

Opdateret 16. november 2022 kl. 07:29

NORDJYLLAND: Meldingen er helt klar, når man spørger Kristian Klarskov om, hvordan han har det med at skulle i Folketinget for Moderaterne. 

- Jeg er ovenud lykkelig, griner han. 

Han har da også god grund til at være lykkelig, for udover selv at være kommet ind, er Moderaterne strøget ind og blevet det tredje største parti. 

- Der er jo vildt at gå fra spærregrænsen til Danmarks tredje største parti, det er vanvittigt. Så jeg er bare rigtig, rigtig glad. Så må vi ellers se, hvor vi kan få det hele hen af med de mandater, vi har. Der går nok lige lidt tid, før vi ved mere, men vi vil arbejde på at få så meget indflydelse, som vi kan, siger han. 

Han kan dog ikke sig noget om, hvorvidt partiet går efter at komme i regering. 

- Det har jeg ikke mandat til at sige. Det lader jeg Lars Løkke om, siger den nyvalgte folketingskandidat. 

Han kan heller ikke sige mere om, hvad han skal ind at lave i Folketinget, selvom ønsket er klart. 

- Jeg vil gerne ind og lave en forandring for Nordjylland, specielt i forhold til små og mellemstore virksomheder og for den grønne omstilling. Og så har jeg en passion for Skagen, hvor jeg oprindelig kommer fra, som jeg gerne vil ind og slå et slag på vegne af, forklarer han. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden