Takeaway‑anmeldelser

Fræk fredag: Take away med X Factor

Både ludere og fårehyrder vil elske dig, hvis du begynder weekenden med at hente mad i Agger. En jublende anmelder giver topkarakter

Fyld bordet med lækkerier fra Agger og gå ombord i hele molevitten. Du fortryder det ikke.

Fyld bordet med lækkerier fra Agger og gå ombord i hele molevitten. Du fortryder det ikke.

Grafik:
Grafik: Jette Klokkerholm

Hører du til blandt de mange nordjyder, der i denne tid hepper på Lucca fra Aalborg eller thyboerne Simon og Marcus, når X Factor hver fredag toner frem på skærmen?

Uanset om du kan svare ja eller nej til det spørgsmål, så har du nu chancen for at få X Factor på din tallerken. Restauranten Agger Darling i det sydlige Thy kører for tiden take away hver fredag. I påsken skruer de gevaldigt op, og lad det være sagt med det samme: Du fortryder det næppe, hvis du dropper madlavningen og i stedet bestiller ”Ta’ mæ’’”, som de kalder det på de kanter.

Hele herligheden på køkkenbordet inden servering.

Hele herligheden på køkkenbordet inden servering.

Trods den herlige dialekt var indholdet af den brune pose alt andet end provinsiel, da jeg kom hjem med herlighederne. Helt i takt med tidsånden var langt det meste af maden pakket i bæredygtig genanvendelsesmateriale (undtagelsen var en foliebakke, som vi dog blev opfordret til at så nogle medsendte karsefrø i). Med i posen var også en let og overskuelig vejledning til en menu til to med i alt otte delevenlige serveringer. Vi besluttede os for at anrette hele molevitten i vores eget service og stille det hele på bordet samtidig for bare at smovse igennem.

Først skulle vi dog i køkkenet. Menuens to hovedretter skulle nemlig varmes. Den ene kom i den førnævnte foliebakke, nemlig en portion shepherd’s pie (britisk ret med kød og kartoffelmos - shepherd betyder fårehyrde), der bare skulle varmes i ovnen. Men det skulle vise sig, at menuen også indeholdt mad til andre og frækkere erhverv end fårehyrder. Den anden hovedret var nemlig pasta alla puttanesca. Retten stammer fra den syditalienske storby Napoli, og direkte oversat betyder det luderens pasta. Normalt spises retten med spaghetti, men her fik vi en pose pasta formet som små muslingeskaller svarende til Agger Darlings logo. Pastaen skulle koges, saucen skulle lunes, og så skulle det blandes sammen og serveres.

Vi havde på restaurantens anbefaling købt en flaske vin med til menuen. Den lød navnet Urban, var fra 2019 og på 100 procent Grüner Veltliner. Den kom fra producenten Dominique Stagård i Kremstal i Østrig, og den var et livligt bekendtskab med mineralsk syre, urter og citrusfrugt. Den fungerede glimrende. Både som hyggeglas mens hovedretterne fik varmen og som ledsager til den blandede menu.

Skinke, pesto og syltet selleri.

Skinke, pesto og syltet selleri.

Nu var det spisetid. Brød med rørt smør og knasende krumme og flæskesvær med røget dip var herlige mundfulde, og det samme kan man sige om en hummus, der var rørt med masser af hvidløg og mynte. Svalende stykker af agurk gav balance til den heftige hummus. Mums!.

Vi gik over til de egentlige forretter i form af skinke med syltet selleri og pesto samt fisketerrine med aioli og citron. Skinken var i fin kvalitet og de dybsøde noter af nødder i det bløde kød fik glimrende selskab af sprød selleri, der gav struktur og syre. Flot servering. Flot var også fisketerrinen. De kolde og bløde stykker af pocheret fiskefars var elegant anrettet med urter og mandler. På hvert lille stykke terrine var dutter af aioli og en lemoncurd (citronmarmelade). Smukt og velsmagende og fin balance mellem fisk, fedt og syre.

Fisketerrine i det grønne.

Fisketerrine i det grønne.

Så var turen kommet til fårehyrden og luderen. Kødtærten med sin kødsovs og kartoffelmos var ren comfort food. Dyb kødsmag og luftig mos til ug. Pastaretten var også glimrende. Vi havde nidkært kogt pastaen efter de medsendte instrukser, og den var perfekt al dente. Saucen på tomat, hvidløg, oliven og kapers var det veganske indhold til trods tæt af umami og forrygende velsmagende. Blot havde jeg glemt det gamle trick med at bruge en smule af pastavandet, da sauce og pasta blev blandet sammen. Det ville have givet en mere cremet ret. Nu fremstod den en lillesmule tør i det, men ikke desto mindre stadig virkelig lækker.

Nu var vi mætte. Vi fandt dog plads til at runde af med mazarinkage med jordskokker. Kagen var lækker svampet og med den medfølgende cremefraiche blev det et blødt og behageligt punktum på et på alle måder tilfredsstillende måltid.

Der er ikke andet at gøre end at lægge sig fladt ned og belønne Agger Darling med maksimumkarakteren tre. Vi kom af med sølle 650 kroner og heraf gik de 150 kroner til den medfølgene flaske vin. Det er rørende billigt, når man får lutter lækre retter præcist og enkelt udført. DET er X Factor på en tallerken.

Sådan bedømmer vi take away

1 stjerne - Ikke optimalt – brug for forbedringer

2 stjerner - Det meste fungerer – nogle ting kunne være bedre

3 stjerner - Alt i orden – god mad

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.