Vejarbejde

Frakørsel er lukket i to uger. Det her kan du gøre i stedet

Frakørsel 27 Aalborg C spærret


Opdateret kl. 09:37

Mandag morgen er der noget nyt, som nordjyske trafikanter på vej til arbejde skal forholde sig til: Allerede søndag 1. september har Vejdirektoratet nemlig spærret frakørsel 27 Aalborg C i nordgående retning på Nordjyske Motorvej.

Årsagen er, at Vejdirektoratet er ved at sætte støjskærme op, som skal dæmpe støjgenerne for naboerne til motorvejen.

Som en del af arbejdet skal der sættes en støjskærm op på motorvejsbroen, der krydser over afkørsel 27 Aalborg C, som leder trafikanterne videre til Ådalsmotorvejen.

Det forberedende arbejde er gået i gang søndag, og det er af hensyn til trafiksikkerheden, at frakørslen under broen spærres, mens vejarbejdet står på.

- Trafikanter kan med fordel benytte frakørsel 28 Aalborg S i nordgående retning, som leder op til Egnsplanvej. Spærringen ophører fredag 13. september kl. 23.30, oplyser direktoratet.

Vejdirektoratets live-kort viser mandag ved halv ni-tiden, at der flere steder på motorvejen ved Aalborg er tæt trafik med lav hastighed.

Vejdirektoratet vil spærre frakørsel 27 igen på et senere tidspunkt, når selve støjskærmen skal sættes op på broen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden