Vaccine

Frit valg til regionens mobile vaccine-tilbud

Nordjyder, som endnu ikke er blevet vaccineret mod coronavirus, kan nu uden tidsbestilling møde op hos Region Nordjyllands mobile vaccinationstilbud og få enten første, andet eller tredje stik

Region Nordjylland fortsætter i uge 38 indsatsen med mobile vaccinationsteams, der kører rundt i regionen og tilbyder borgerne vaccination. Som noget nyt kan man få alle typer stik.

I perioden 27. august til 15. september er i alt 503 borgere vaccineret ved udkørende pop-up vaccination på uddannelsesinstitutioner og andre steder i regionen.

Samtidig lancerer Region Nordjylland en nyhed mere. For at understøtte, at alle, som ønsker vaccination, får mulighed for at tage imod tilbuddet, kan man nu også blive vaccineret med en anden vaccine, end den man er inviteret til i sit forløb.

Tilbuddet er relevant for borgere, som endnu ikke har modtaget første stik i vaccinationsprogrammet. De kan uden tidsbestilling møde op i et af regionens faste vaccinationscentre og bede om en anden vaccinetype.

- Vi oplever ikke i Region Nordjylland, at der mange borgere, som ønsker en anden vaccine end den, de er tildelt, men nu har vi muligheden for at tilbyde frit valg, og hvis det kan være med til, at endnu flere nordjyder slutter op om vaccinationsprogrammet, er det kun en fordel, siger chefkonsulent Anders Cinicola, Sundhedsplanlægningen, Region Nordjylland.

På regionens hjemmeside kan man se, hvor og hvornår der vaccineres med henholdsvis Moderna og Pfizer.

De udkørende teams har i uge 38 følgende stoppesteder i Nordjylland:

Onsdag 22. september kl. 8.30-11.30: TechCollege, Øster Uttrupvej Vej 1, Aalborg

Onsdag 22. september kl. 13-16: Aalborg Handelsskole, Strandvejen 25, Aalborg

Torsdag 23. september kl. 8.30-10.45: EUC Nord, Hånbækvej 50, Frederikshavn

Torsdag 23. september kl. 12.15-15.30: Hjørring Gymnasium, Skolevangen 25, Hjørring

Lørdag 25. september kl. 14-17: Multihuset, Skelagervej 199, Aalborg

Søndag 26. september kl. 14-17: Mosegårdsvej 14, Skagen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden