Politi

Fulderikker på stribe - otte i detentionen

Der har været sindssygt mange mennesker i Gaden, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi har haft detentionen fyldt helt op med berusere - formentlig fra de mange julefrokoster, der afvikles i tiden.
Nordjyllands Politi har haft detentionen fyldt helt op med berusere - formentlig fra de mange julefrokoster, der afvikles i tiden. Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 12:26

AALBORG: At julefrokosterne er gået i gang rundt om i de nordjyske virksomheder, er der ikke så meget overraskende i. Det går altid løs sidst i november og først i december, og 2022 er ingen undtagelse.

Det kan vagtchef Ole Buus, Nordjyllands Politi, i hvert fald bekræfte.

- Der har været sindssygt mange mennesker i Gaden (Jomfru Ane Gade; Red.), og vi har haft meget travlt med at håndtere berusere her natten til søndag. Lige nu har vi sådan set fyldt detentionen helt op, lyder det fra vagtchefen.

Der er plads til otte berusere i detentionen ved Nordjyllands Politi i Aalborg, og alle sovepladser har altså været i brug.

- De er blevet afruset, afhørt og så løsladt, da de kom i en fornuftig stand til det. Og så får de typisk en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, forklarer vagtchefen.

De mange fulderikker har formentlig også slæbt en ordentlig omgang hovedpine med sig hjem.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden