Politik

Unge gider ikke regionsrådet: Alarmerende, siger valgforsker

Kun 32 ud af 270 unge kandidater stiller op til regionsrådsvalget i Region Nordjylland. Det er alarmerende få og et demokratisk problem, mener valgforsker

Illustration: Jette Klokkerholm
Illustration: Jette Klokkerholm

Opdateret 16. maj 2022 kl. 13:58

Astrid Gravgaard Hald er 18 år gammel, hun går i 3. g på Aalborg Katedralskole, og så stiller hun op til regionsrådsvalget i Region Nordjylland, som den absolut yngste ikke bare i hendes parti - Endhedslisten - men ud af alle 270 nordjyske kandidater.

- Jeg kan selvfølgelig godt se til valgmøderne, at aldersgennemsnittet er markant højere end mig, men jeg har faktisk ikke tænkt så meget over, at jeg er den yngste, siger Astrid Gravgaard Hald.

Astrid Gravgaard Hald har det seneste år været medlem af Rød-Grøn Ungdom, som er en selvstændig ungdomsorganisation, der samarbejder med Enhedslisten. Nu stiller hun for første gang op til regionsrådsvalget i Region Nordjylland. Foto: Katinka Klinge Albrechtsen

For hende er det først og fremmest politikken, der fylder, men i kraft af hendes alder stiller hun også op med et klart mål: At få flere unge til stemmeurnerne.

- Det er vigtigt, at unge har nogle repræsentanter, som de kan spejle sig i, og som kan kæmpe deres kampe. Det kan være svært at se sig selv i ældre mænd, siger hun og uddyber, at hun ville ønske flere unge tog valget om at gå ind i politik og stille op til regionsrådsvalget.

Og flere unge er der brug for. Faktisk mange flere.

Gennemsnitsalder på 61 år

Lige nu er gennemsnitsalderen i regionsrådet i Region Nordjylland 61 år. Ikke et eneste medlem er 30 år eller yngre. Men det kan, der laves om på til regionsrådsvalget 16. november, hvor 32 unge stiller op. Det er dog alt for få opstillere, mener valgforsker Niels Nørgaard Kristensen, der er lektor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.

- Det begynder at blive alarmerende med så få. De 18-30-årige udgør en fjerdedel af befolkningen og burde derfor også udgøre en fjerdedel af kandidaterne. Groft sagt så mangler der altså dobbelt så mange unge kandidater, siger han.

Niels Nørgaard Kristensen forklarer, at tallene er et vidnesbyrd på, at det længe har været enormt svært for partierne at mobilisere unge kandidater.

Især nogle af de ældre partier såsom Socialdemokratiet og Radikale Venstre har ekstra svært ved at rekruttere yngre kandidater. Socialdemokratiet har kun en enkelt under 30 år og Radikale Venstre har to. Langt bedre går det for yderpartierne såsom Enhedslisten og Nye Borgerlige, der har henholdsvis seks og fire unge kandidater.

- Det er der som sådan ikke noget overraskende i, for vi ved, at unge mennesker tiltrækkes meget mere til yderpartierne, end gennemsnitsvælgeren gør. Det hænger blandt andet sammen med, at unge elsker alt, der er nyt, og det gælder også politik, forklarer Niels Nørgaard Kristensen.

Det grå guld på magten

Men hvorfor alt den snak om unge kandidater, for er det overhovedet vigtigt at have unge repræsenteret i regionsrådet? Det mener valgforskeren bestemt, det er.

- Med en gennemsnitsalder på 61 år, kan man med god ret kalde regionsrådet for "seniorernes samtaleklub." Det er det grå guld, der sidder på magten, og det er et stort demokratisk problem, især på grund af to faktorer, siger Niels Nørgaard Kristensen.

Først og fremmest giver det et deltagelsesproblem, forklarer han. Da unge i forvejen har den laveste valgdeltagelse, kan det være endnu svære at motivere dem til at stemme, hvis de ovenikøbet oplever, at der ikke er nogen på listen, de kan identificere sig med.

Men det største demokratiske problem er, at der kan opstå en skævvridning i de beslutninger, der bliver taget i regionsrådet, fortæller Niels Nørgaard Kristensen.

- Alle legitime interesser og holdninger skal ideelt set være inkluderet i den politiske proces. Hvis der er få unge, giver det en skævhed i forhold til de beslutninger, der bliver taget. Hvis regionsrådet for eksempel kun består af seniorer på over 60 år, kunne man forestille sig, at de er mindre gode til at tilgodese de interesser og behov, som de unge efterspørger, forklarer han.

Optimistisk syn på sagen

Netop denne skævhed vil Phillip Sperling, der er 24 år og en ud af fire unge kandidater fra Venstre være med til at rette op på.

- Der mangler virkelig nogle unge kræfter, som kan tage stilling til, hvad sundhedssystemet skal levere, når man er i vores alder. Jeg tror, man som ældre har sværere ved at se, hvordan systemet også indrettes til os, siger Phillip Sperling, der dog håber, at man ikke stemmer på ham på grund af hans alder, men på grund af hans politik.

- Regionspolitik har et ry om, at det er kedelige mænd, som sidder og taler om kedelige ting. Men vi er også et hold af unge, som taler sammen. Jeg tror på, der nok skal komme nogle unge mennesker med i regionsrådet, siger Phillip Sperling. Kandidatfoto

Grunden til, han stiller op, hviler nemlig på personlige oplevelser som lægestuderende de seneste seks år.

- Jeg kan se, at flere og flere af mine kollegaer siger op og ikke gider at være i sundhedsvæsenet længere. Det har været et problem de seneste 20 år, uden der er blevet taget ordentligt hånd om det. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på, at man skal have lyst til at arbejde i Region Nordjylland, så vi kan tiltrække de bedste arbejdskræfter, siger Phillip Sperling.

Også Jens Klim Hansen, der er 28 år og stiller op for Radikale Venstre, håber at blive valgt på baggrund af politik og ikke på grund af alder.

- Jeg er overrasket over den høje gennemsnitsalder, men jeg tror egentlig ikke, der er markant forskel på mine mærkesager og de ældre kandidater i Radikale Venstres mærkesager, siger han.

Jens Klim Hansen har været medlem af Radikale Venstre siden 2017, men det er første gang, han stiller op til regionsrådsvalg. Kandidatfoto

Dog tror han, at de unge kan komme med noget nytænkning indenfor forskellige emner. Især et emne mener han de unge har en anderledes indgangsvinkel til.

- Jeg tænker, at unge ser verden på en lidt anden måde, for eksempel i forhold til de klimaproblemer, vi står med i dag. De har meget stor indflydelse på vores generation, og vi ser det som en nødvendighed at løse det nu, siger han.

Netop klimaspørgsmålet kan også være afgørende for, at flere unge i fremtiden melder sig ind i politik, mener valgforsker Niels Nørgaard Kristensen.

- Lige nu ser det kritisk ud, men nogle gange er der generationer, der stikker ud og ændrer billedet. Man kan forestille sig, at klimaspørgsmålet kan være med til at generere nogle værdier, politiske ønsker og en politisk deltagelse, som kan tiltrække flere unge kandidater næste gang vi går til valg, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden