Glem ikke Ukraine - tragedien med endnu mere tragedie på

LEDER:"Krig er ikke nyt for os, men dette er krigen over alle krige. Folk skal forstå, at de er kommet her for at ødelægge os. Sådan er historiens cyklus".

"Vi har mistet vores lejlighed, hele vores boligblok blev sat i brand af et missil, så vi er nu hjemløse. Vi har ikke skolen længere - den blev også bombet, så vi har heller ikke nogen arbejdsplads. Så vi greb til våben, for hvad kan vi ellers gøre?".

Sådan siger Viktor Shulik, tidligere skoleleder og nu frivillig kriger i Ukraine, til dagbladet Information i en længere reportage fra det, som det brutale og dybt kyniske angrebsland Rusland fra første dag har insisteret på at omtale som "en særlig militær aktion".

Men krig er det, og krig har det nu været i fem måneder, siden torsdag 24. februar - som en tragedie med endnu mere tragedie på.

Under dække af at ville "befri" dele af Ukraine, i første række områder som Donetsk og Luhansk, hvor der efter sigende har boet særligt mange prorussiske borgere, har Rusland tydeligvis sat sig for at erobre hele landet. Med det formål at udslette det. 

Så vidt man kan forstå på højst bizarre paneldiskussioner på russisk tv - hvor "befrielsen" er blevet sammenlignet med en ormekur til katte(!) - handler det i sidste ende om at gøre Ukraine til en del af Rusland, en regulær udvidelse af landet med udslettelse af selve nationalstaten Ukraine til følge.

Lige så megen opmærksomhed og åbenlys (og forståelig) afsky Ruslands dybt kritisable fremfærd har mødt de første måneder, lige så meget en del af hverdagen er de modbydelige krigshandlinger blevet på det seneste. 

Meget sigende lå omtalen af den nyeste udvikling i Ukraine forleden og rodede i bunden af Radioavisen hos DR efter indslag om ulve i Danmark, negative udlånsrenter, højere inflation, stigende priser og udsigt til dansk sejr i Tour de France.

Heldigvis - midt i alt det skrækkelige - nåede det forholdsvis korte indslag at tænde et minimalt håb for Ukraine. For efter at have mistet mindst 15.000 soldater er Rusland nu så langt nede i rækkerne og så meget på hælene, at man åbenbart har valgt at trække på fattige ude på landet i arbejderbyer i Sibirien og  tvangsindkalde helt tilfældige unge i Donetsk og Luhansk - mandskab, der efter bare to ugers træning bliver sendt i krig som det, som den britiske efterretningstjeneste MI6 lige ud kalder "Putins kanonføde".

Ukraine er på én og samme tid langt væk og uhyggeligt tæt på. Krigen mod Ukraine er også en krig mod os andre i Europa - for kommer Putin og hans kumpaner igennem med deres forehavende, stopper det næppe her, slet ikke med den provokation, som man tydeligvis føler ved udsigten til Finland og Sverige som de nyeste medlemmer af militæralliancen Nato.

Fem måneder er lang tid - men det vigtigste er, at ugerningerne på stedet ikke bare får lov til at glide helt ud af den daglige bevidsthed.

Som en anden frivillig ukrainsk kriger, Tetiana Khimion fra Sloviansk, siger i samme reportage i Information: "Det eneste, folk ikke må gøre nu, er at glemme krigen igen ligesom sidste gang. Jeg tænker ofte, at hvis flere mennesker dog bare havde taget den alvorligt noget før, ville tingene være anderledes nu".

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden