Forbrødringen mellem de røde og blå er nemlig mest overraskende og afgørende i forslaget til en ny epidemilov, der træder i kraft senest i marts 2021. Den midlertidige lov, som blev vedtaget i hast og forvirring under første coronabølge, har givet vidtgående beføjelser til regeringen og ført til hårde konfrontationer mellem fløjene – og kritik fra mange medier, herunder NORDJYSKE. Statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes regering har udnyttet loven i en grad, så de borgerlige og selv hendes støttepartier har talt om en sjælden magtfuldkommenhed i dansk politik. Især minkskandalen har med rette sået mistillid.

Den nye epidemilov skaber grobund for et mere sundt politisk klima i den – forhåbentlig – sidste fase af corona-pandemien og i fremtidige sundhedskriser. Folketinget får øget kontrol med regeringen gennem et nyt udvalg, der erstatter den nuværende følgegruppe. Indstillinger fra en ny epidemikommission bliver offentligt tilgængelige, og indgribende påbud får automatisk domstolsprøvelse. Det er en aftale, som styrker demokratiet, og regeringen skal have ros for at erkende, at kritikken fra opposition og offentlighed har været berettiget.

Kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har ikke stemt for epidemiloven. De er derimod med i politiforliget, hvor Venstre brillerer ved sit fravær. I 11. time forlod partiet forhandlingerne. Tilsyneladende gik det pludselig op for dem, at 450 nye betjente, nye våben og 20 nye nærpolitienheder – bl.a. i Brønderslev og Vesthimmerland – ikke koster gratis, men skal finansieres af dyrere pas og kørekort. Ifølge V strider finansieringen med dets princip om et skattestop, men det er dårligt håndværk ikke at have bragt det ind i forhandlingerne fra begyndelsen. Nu står partiet så derude på sidelinjen, hvor der er dejligt ansvarsfrit at være, men som ikke klæder et regeringssøgende parti, og en famlende formand, Jakob Ellemann-Jensen, mangler endnu at samle sin flok om en fælles retning.

Et led i politiforliget er i øvrigt en stribe forbedringer for voldtægtsofre – bl.a. økonomi til at give ofre en bistandsadvokat inden anmeldelse, til særlige afhøringsrum og til videreuddannelse af betjente, så de bedre kan håndtere personer, der har været udsat for et traumatiserende overgreb.

Tiltagene følger beslutningen fra et helt enigt Folketing om at indføre samtykke ved sex fra årsskiftet. Fremover vil samleje være noget, der kræver et mundtligt samtykke fra begge parter – eller flere deltagende parter, som de frække medlemmer i Det Radikale Venstre påpegede efter vedtagelsen. Det kan lyde som en selvfølgelighed, at alle skal være med på den, men den nuværende voldtægtsparagraf kriminaliserer ikke automatisk sex, selv om den ene part har sagt nej. Det bliver nu ændret.

Jurister har advaret om, at den nye lov kan skubbe bevisbyrden over på den anklagede – typisk en mand – som skal overbevise en domstol om, at han fik et samtykke inden samlejet. Ifølge loven kan et samtykke være et udtrykkeligt ja, men det kan også være kys, berøringer, nydende lyde eller ”relevante bevægelser”, som er embedsværkets lidt bornerte, men underholdende formulering for forspil, og det kan være svært at føre bevis for det i en retssal. Men partierne har tillid til, at domstolene beskytter retssikkerheden for den anklagede, så princippet om, at alle er uskyldige, indtil andet er bevist, fortsat gælder i voldtægtssager. Jeg deler den tillid, og vi bør alle fejre samtykkeloven som en sejr for ligestilling, for kvinders ret til at bestemme over egen krop og for den gode og frivillige sex.

Tre store beslutninger med brede flertal bag sig. Det landspolitiske 2020 slutter på den måde i en overraskende, men opmuntrende forbrødring. Det giver håb. Skidtspandene på de sociale medier har ikke smadret de gode viljer i den virkelige verden endnu.