Ildebrand

Brand i villa startede ved pizzaovn

Indsatsleder opfordrer til påpasselighed, nu hvor grill og pizzaovne bliver tændt 

Genrefoto: Martél Andersen

Opdateret kl. 21:47

AABYBRO: En villa i Torngårdsparken i Aabybro blev fredag aften sod- og røgskadet, da der opstod brand omkring en pizzaovn på villaens terrasse.

- Ilden bredte sig til huset, fortæller indsatsleder Bo Isaksen fra Nordjyllands Beredskab.

Alarmen til branden lød klokken 18.43, og Nordjyllands Beredskab  fra Aabybro var hurtigt på stedet. Og Bo Isaksen valgte at tilkalde en ekstra brandsprøjte med mandskab fra Pandrup, da ilden var ret voldsom da første hold nåede frem til villaen.

- Vi fik dog forholdsvis hurtigt styr på branden, men kunne altså ikke forhindre skader på køkken og alrum. Der er desuden skader i en gang og et soveværelse, så villaens beboere skal genhuses, oplyser indsatslederen, der allerede nu først på grillsæsonen opfordrer til påpasselighed, når pizzaovnen tændes.

 Det var angiveligt villaens mandlige beboer, der havde tændt op i pizzaovnen og derefter var gået i køkkenet for at forberede pizzaerne, da han pludselig hørte husets kvindelige beboer råbe, at der var ild på terrassen.

De to voksne og parrets børn kom hurtigt ud af villaen og beredskabet herefter alarmeret. Ingen af husets beboere kom noget til i forbindelse med branden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden