Hallo - er der nogen?

Man skal ikke have bevæget sig ret langt hjemmefra (dengang det stadig kunne lade sig gøre) for at opdage, hvor gennemdigitaliseret Danmark egentlig er.

Så tæt på som i Tyskland kan det forekomme eksotisk, at man ikke uden videre kan betale med kort i butikker. I stedet kan man være henvist til at skulle bevæge sig til den nærmeste hæveautomat for at hente kontanter.

Ikke bare eksotisk, men direkte gammeldags virker det, når man i tidens mest omtalte verdensdel, USA, stadig håndterer de fleste af sine transaktioner med banken ved at betale med check - en betalingsform, som i Danmark ikke har haft nogen praktisk betydning i årtier.

At Danmark har en helt bevidst strategi kan man se gennem systemer som NemID, borger.dk, Digital Post og NemKonto.

Men på flere punkter er det, som om det alligevel ikke rigtigt er gået op for politikerne, at digitaliseringen er her - og at den tjener et praktisk formål i manges hverdag.

For eksempel er det indlysende, at når det offentlige har en bevidst strategi om så vidt muligt at henvende sig til borgerne digitalt, vil det jo nok have en vis indflydelse på mængden af fysisk post. At postvæsenet (PostNord) ikke for længst er trimmet forebyggende i takt med digitalseringen kan det godt undre - ligesom det kan undre, at mobil- og netdækningen bliver ved med at vise sig at være så sløj.

I dag har danskere i over 100.000 boliger og virksomheder ikke adgang til en hurtig bredbåndsforbindelse - og det har lange udsigter, efter at regeringen har valgt at spare 100 millioner kroner væk.

Helt konkret kan nogle mobil- og netbrugere derfor være henvist til at rykke hjemmefra for at få en ordentlig forbindelse. Sommetider kan det være et spørgsmål om at foretage telefonopkald i indkørslen i stedet for i hjemmet eller på kontoret.

Efter sigende har 95 procent af danskerne adgang til den hurtige forbindelse, Next Generation Access, men i landdistrikterne er der kun lidt over 70 procent, og det hænger ikke rigtigt sammen med strategien om, at politikere godt kan lide tanken om, at der også skal være et liv ude på landet. For hvorfor ellers kaste sig ud i den ene runde af udflytning af statslige arbejdspladser efter den anden?

Og det hænger slet ikke sammen med forestillingen om, at Danmark er så gennemdigitaliseret, at mor og/eller far snildt kan arbejde hjemmefra - samtidig med, at børnene og de unge sagtens kan arbejde med lektier og forelæsninger digitalt.

En overordnet strategi for digitalisering forpligter. Man kan ikke nøjes med at lade, som om alle er med.

Som digitaliseret vælger og skatteborger må spørge som de mange fortabte mobil- og netbrugere: - Hallo, er der nogen?