Har du læst, hvad Enhedslisten skriver om NATO? Her er russerne stadig lige et hak bedre

Det er svært at tro sine egne øjne, når man dykker ned i Ukraine-debatten i partiets bagland. Hadet til Vesten trives i bedste velgående

Enhedslistens NATO-politik hviler på en verdensanskuelse, der er helt ude på det politiske overdrev, skriver ansvarshavende chefredaktør Karl Erik Stougaard i dagens leder. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Enhedslistens NATO-politik hviler på en verdensanskuelse, der er helt ude på det politiske overdrev, skriver ansvarshavende chefredaktør Karl Erik Stougaard i dagens leder. Foto: Lars Pauli

Enhedslisten er efter et par ugers vaklen nu klar i mælet: Danmark skal ud af NATO.

Europa er skueplads for en krig som følge af Ruslands uprovokerede invasion af Ukraine, over 2,5 millioner ukrainere er drevet på flugt, og Vladimir Putin truer os med atomvåben. Vestens vigtigste bolværk mod denne trussel er NATO. Men en enig hovedbestyrelse i Enhedslisten vil have os til at forlade forsvarsalliancen, om end det skal forstås som ”et langsigtet mål”.

Et nej til NATO er naturligvis den helt gale vej at gå i denne farlige tid for Europas sikkerhed, og det er tilmed en hjælp til Putins propagandaapparat. Hvor der er brug for fælles front mod den russiske aggression, sår Enhedslisten tvivl om Danmarks bidrag til det fælles forsvar af Europas demokratier og befolkninger.

Stort set alle partier – fra SF til Nye Borgerlige – har kritiseret Enhedslisten for at svigte i en afgørende stund. Socialdemokratiet beskylder sit støtteparti for historieløshed ved ikke at forstå, at det er den fælles forsvarsforpligtelse, der har sikret fred og demokrati i Europa og USA gennem et halvt århundrede.

Kritikken er berettiget. Men Enhedslistens NATO-politik er mere end blot forfejlet. Det er vigtigt at forstå, at den hviler på en verdensanskuelse, der er helt ude på det politiske overdrev. Det er især vigtigt, fordi partiet vinder frem blandt unge og er blevet det største i København efter kommunalvalget i november. I Aalborg fik de tæt på 10 procent af stemmerne.

Som det måske ikke er alle yngre danskere bekendt, blev Enhedslisten stiftet som et samarbejde mellem Danmarks Kommunistiske Parti, Socialistisk Arbejderpolitik (SAP) og Venstresocialisterne, og det er nyttigt at følge Ukraine-debatten ude i dette bagland – men også skræmmende.

I et forsvar for beslutningen om at sige nej til NATO skrev forretningsudvalget i SAP i onsdags, at Rusland nok opfører sig imperialistisk i Ukraine, men ”NATO er ikke et hak bedre”:

- De vestlige lande og deres (vores) forsvarsalliance, NATO, er imidlertid en aggressiv imperialistisk magt af mindst samme kaliber.

Mindst? Hvornår har NATO uprovokeret besat et land for at beskytte sin interessesfære?

Det svarer SAP selv på: NATO har reelt besat det meste af Østeuropa og de tidligere baltiske lande, må man forstå. Drevet frem af ”rustningsindustriens interesser” er NATO siden Murens Fald ”rykket voldsomt frem mod Ruslands grænser”.

Dette er en uhyrlig underkendelse af frie nationers demokratiske beslutning om at træde ind i NATO. Nationer, som klog af skade har valgt at søge vestlig beskyttelse som alternativ til en fortsat tilværelse på Ruslands nåde, med hvad dette historisk set har medført af undertrykkelse og armod.

Men Enhedslistens bagland anerkender ikke frygten for Rusland. Da Putin efter nytår iværksatte en troppeopbygning langs Ukraines grænser, var det ikke et udtryk for aggression. Den egentlige aggression var ukrainernes og Vestens misforståede protester, lød det fra Mikael Hertoft, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse:

- Faktisk er 100.000 russiske soldater ved den russiske grænse ikke særligt meget. Grænsen er mere end 2000 kilometer lang – og Ukraine grænser op til Ruslands tættest befolkede områder. Så det er ikke så underligt, at en stor del af den russiske hær befinder sig der, skrev han i magasinet Solidaritet.

Ikke underligt? Spørg en ukrainer om det i dag.

Der går en lige linje mellem denne blinde tillid til Rusland og beslutningen om fortsat at ville ud af NATO. Der er tale om en fornægtelse af virkeligheden, der ikke kan forklares uden at inddrage partiets ideologiske rødder i koldkrigens kommunisme, hvor adgangskortet var et ubændigt had til USA og vestlig kultur.

Nu indhenter denne fortid Enhedslisten. Maskerne falder, og partiets skare af unge storbyvælgere må chokeres, når de opdager, at deres helte i kampene mod klimaforandringer, krænkelser og uretfærdigheder mod minoriteter – politikere som Pernille Skipper og Mai Villadsen – ikke kan svare klart på, om de holder med Ukraine og Vesten eller Putins krigsmaskine.

For de unge er svaret jo lige til. 84 procent af Enhedslistens nuværende vælgere støtter NATO, og mon ikke en stor del af dem i disse dage hopper af den blodrøde galej? Det vil i så fald være velfortjent. Historiens dom over Enhedslistens svigt bliver hård.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.