Vandreture i Nordjylland

Hedetur med svinkeærinder: Her kan man føle sig som en karakter i en Blicher-novelle

Vor vandrende medarbejder på Tour de Nordjylland: I dag gælder det De himmerlandske Heder

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De himmerlandske heder strækker sig i et cirka 10 km langt øst-vestvendt bælte på tværs af Vesthimmerlands og Aalborg kommuner. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Duften af hede kildrer næsen allerede i det øjeblik, jeg stiger ud af bilen, selv om der endnu er længe, til lyngen blomstrer. Og nu vi er ved det: Denne tur kan man med fordel gemme til august, hvor De himmerlandske Heder vil være et farveorgie i lilla nuancer.

Men turen er smuk på alle årstider, kan jeg konstatere fire og en halv time senere, da jeg vender tilbage til udgangspunktet. Fine oplevelser og dyrekøbte erfaringer rigere.

Nordjylland rundt på gåben

NORDJYSKE har snøret vandrestøvlerne og travet Nordjylland tyndt fra Skagen til Mariager Fjord og fra Agger til Læsø. Vi har besøgt alle 11 nordjyske kommuner og giver hen over sommeren tips til lidt længere vandreture.

Der blæser en vældig vind fra vest... Privatfoto

Der blæser en vældig vind fra vest... Privatfoto

De himmerlandske Heder ligger som perler på en snor i et bælte på tværs af kommunegrænsen mellem Vesthimmerland og Aalborg. Der er flere afmærkede stier i terrænet, men ihukommende mit dogme om, at jeg helst ikke skal betræde den samme sti to gange, har jeg siddet hjemme ved computeren og planlagt en rute, som jeg håber kan føre mig tilbage til udgangspunktet.

Men et er teori, et andet praksis.

Fra mit udgangspunkt på p-pladsen ved Aarsvej tre kilometer syd for Skarp Salling lægger jeg ud med en skovtur gennem Rønhøj og Oudrup plantager. Det går fint de første par kilometer, men på et tidspunkt kommer jeg til at dreje mod sydøst i stedet for nordøst. Og da jeg opdager min fejltagelse, står jeg over for vandrerens evige dilemma: Skal jeg vende tilbage i mit eget spor eller fortsætte i ukendt og ikke nødvendigvis farbart terræn?

Jeg er kæk og vælger det sidste, indtil jeg stoppes ved bredden af Bruså. Her må jeg give op, finde telefonen frem og via gps’en finde en bro over åen. Herfra forsøger jeg at finde tilbage på heden, og det lykkes da også til sidst efter forcering af flere elektriske hegn (og ja, jeg når også at få et rap over fingrene) samt et ganske sumpet område, hvor jeg med tilfredshed konstaterer, at den vandtætte membran i mine vandrestøvler stadig er intakt.

Tips og tricks: Sko eller støvler

Hvilket fodtøj er bedst til længere vandreture?

Ja, som udgangspunkt er hvilket som helst fodtøj, du har det godt med at gå i, det bedste - i hvert fald så længe du holder dig til veje og afmærkede ruter.

Vandrestøvler har den fordel, at de støtter omkring anklerne, så man minimerer risikoen for vridskader i ujævnt terræn. Til gengæld er de tungere end sneakers/løbesko.

Er støvlerne af skind eller velimprægnerede, har de også den indlysende fordel, at de holder tæt, når det regner, eller hvis man skulle være så uheldig at træde i et vandhul.

At gå i vådt græs gennembløder også lynhurtigt et par almindelige sko.

Og så er jeg endelig på heden og finder en af de afmærkede stier, der fører mig til mit planlagte vendepunkt ved Halkærvej. Hederne fortsætter endnu et par kilometer østpå, men nu har jeg jo været på afveje, og jeg skal også hjem igen...

Det er en fantastisk oplevelse at gå i det åbne hedelandskab med lærkernes sang som konstant lydspor. Hvorfor denne lille fyr blev fortrængt af knopsvanen som Danmarks nationalfugl er ubegribeligt.

Her er stort set mennesketomt - i løbet af fire og en halv time møder jeg seks mennesker og to hunde - og på lange stræk føler jeg mig som en karakter i en Blicher-novelle.

Efter en del søgen finder jeg endelig en overgang over Bruså. Privatfoto

Efter en del søgen finder jeg endelig en overgang over Bruså. Privatfoto

Stien er afmærket - i hvert fald de fleste steder. Da jeg igen nærmer mig Bruså - denne gang fra øst - misser jeg et sving mod vest og går en kilometer mod nord, før jeg igen må konsultere gps’en og denne gang vælger at gå tilbage ad samme vej. Og da jeg skal krydse åen, må jeg lede længe i et sumpet terræn, før jeg finder en overgang.

Men det er jo bare en ekstra charme ved at være på vandretur.

Jeg ender på 20 kilometer, før jeg er tilbage ved bilen. Men turen kan forlænges i begge ender, hvis man har mod på mere.

Vandretur i De Himmerlandske Heder


Grafik: Vandretur i De Himmerlandske Heder
Kortdata © Openstreetmap-bidragydere. Grafik: Christian Made Hagelskjær

De himmerlandske heder

Turens længde: 20 km - inklusive svinkeærinder

Der er flere afmærkede stier i området

Forslag til start og mål: P-plads ved Aarsvej tre km syd for Skarp Salling

Mere info og kort over området: vesthimmerland.dk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.