Heldig nordjyde scorer milliongevinst
Denne weekend blev man millionær både på abonnement og med fysiske kuponer
Opdateret kl. 11:16
Et sted i Aalborg vågner et heldigt asen op til noget af en gave 2. søndag i advent.
Vedkommende har nemlig et Lotto Plus-abonnement, der har sikret ham eller hende syv rigtige vindertal. Dermed blev førstepræmien altså udløst, og otte millioner kroner er nu på vej ind på kontoen.
Derudover blev der fundet to vindere af Lottos "Millionærchancen", hvor der hver uge bliver trukket lod om to gange en million kroner blandt alle spillede rækker.
Ugens vindere af "Millionærchancen" havde købt deres kuponer hos henholdsvis Byens Bager i Langå og Shell på Viborgvej i Holstebro.
Hvorvidt køberne af kuponerne var nordjyder på vej til eller fra Nordjylland vides endnu ikke - men uanset hvad vækker præmieuddelingen begejstring hos Danske Lotteri Spil.
- Det er skønt at dele gevinster ud til glade danskere. Vi bliver også altid glade, når nogen vinder i vores lotterier – selvom det sker mange gange hver uge, siger Malene Mølgaard, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.