Forsvundet kvinde fundet i skovområde: Kold, men i live
Nordjyllands Politi meddeler mandag aften, at den forsvundne 32-årige er fundet i live
Opdateret kl. 19:22
SLETTESTRAND: Nordjyllands Politi sendte mandag eftermiddag flere hundepatruljer til Slettestrand og helikopter og drone på vingerne for at lede efter en forsvunden 32-årig kvinde.
Mandag aften kort efter klokken 19.15 meddelte politiet via Twitter, at kvinden, der var forsvundet i et skovområde, var fundet kold, men i live.
- Det var vores hundepatruljer, der fandt hende. Hun bliver nu tilset og kørt til tjek på sygehuset, skriver Nordjyllands Politi på Twitter.
Kvinden var forsvundet fra et bosted i Slettestrand, som er underrettet om, at kvinden er fundet.