Her er de fem største problemer: - Jeg frygter for den dag, hvor vi sætter det her i gang

Mens prisen nærmer sig syv milliarder kroner, og tiden nærmer sig 2026, hvor Nyt Aalborg Universitetshospital, NAU, efter seneste tidsplan skal åbne d...

Et af det kæmpestore projekts helt aktuelle problemer handler om støj, som omfatter begge sengetårne og dermed potentielt flere end 500 sengestuer.

- Hvis du går ind i det ene rum, og jeg står i det andet, kan jeg høre, hvad du siger. Og sådan skal det jo ikke være. Hvis man skal sove eller lige er blevet opereret, så vil man være træt af at høre, hvad der foregår inde ved naboen, siger Martin Kjær.

Ud over at være et godt byggemateriale har beton en anden egenskab. Det transporterer lyd virkelig godt, og derfor skal der lægges fuger ned, som kan bremse lyden.

Det er ikke sket alle steder, så derfor har lydfolk i øjeblikket travlt med at lave målinger overalt i sengetårnene. Mange steder er lydniveauet 30 procent højere end grænsen.

I øjeblikket er der omfattende målinger af lydniveau på stuerne i sygehusets sengetårne. Foto: Torben Hansen

- Lyd er noget af det mest komplicerede at have med at gøre. Vi er i gang med at finde ud af, hvor omfattende problemet er, og hvor mange stuer det drejer sig om, siger Martin Kjær.

Hvis ikke lyddæmpningen kommer på plads i tide, risikerer det at gå ud over den endelige ibrugtagningstilladelse, hvilket vil være en ny katastrofe ovenpå alle de andre, da man så skal til at fræse betongulv op på et tidspunkt, hvor man har installeret alle senge og alt materiel og udstyr på stuerne.

Første etape af byggeriet af den psykiatriske del af universitetshospitalet er foregået bemærkelsesværdigt stille og roligt - i hvert fald udadtil. Bygningen, som er finansieret af regionen selv, stod færdig for tre år siden, men det betyder ikke, at alt godt.

Under det støbte betongulv, som dækker 11.000 kvadratmeter, ligger nemlig et stort problem og venter på, at nogen tager sig af det.

- Jeg blev bekendt med det for tre-fire måneder siden. Der har kørt en syn og skøn-sag, og der ligger en erklæring, som slår fast, at gulvvarmen er etableret ulovligt. Vi har taget erklæringen med over til entreprenøren og spurgt, hvad vi gør nu. Så vi har handlet på det, fortæller projektdirektør Martin Kjær.

Faktisk var det udbedringen af et andet problem, som skabte problemerne med gulvvarmen. Det viste sig nemlig, at lyddæmpningen i betongulvene - ligesom i sengetårnene - var for dårlig.

Første etape af den psykiatriske del af supersygehuset stod færdigt for snart tre år siden. Men det betyder ikke, at alle problemer er løst. Foto: Torben Hansen

Derfor skulle der monteres støjspærringer i gulvet, men da rillerne til lydspærringerne skulle fræses, blev et stort antal rør til gulvvarme savet over. Derfor blev det efterfølgende nødvendigt at montere samlinger, hvor rørene var savet over.

Disse samlinger har senere - efter at der igen var støbt gulv ovenpå - vist sig at være for dårlige.

- Jeg har ikke dykket helt ned i det endnu, men jeg synes, at det ville være underligt, hvis vi skal til at banke alle gulve op for at skifte gulvvarmeslangerne. Det er worst case. Det er - hvis det er tilfældet - et problem i hele psykiatribygningen, og i øjeblikket ved vi ikke, hvordan vi skal løse det, siger Martin Kjær, der understreger, at der er en "god dialog" med entreprenøren.

Som Nordjyske har omtalt i flere artikler, er murene det altoverskyggende problem i byggeriet i øjeblikket, og hvis den del udvikler sig kritisk, er der stor sandsynlighed for, at både økonomi og tidsplan skrider kraftigt.

Der er tale om to af hinanden uafhængige problemer, som hver især er alvorlige nok. Senest har Nordjyske fortalt om en stålkonstruktion, som måske slet ikke er stærk nok til at bære de tunge murstensmure, der er hængt op på konstruktionen.

I hvert fald kan projektdirektøren ikke få dokumentation for, at stålet er stærkt nok, og derfor blev der for nylig pillet to store sektioner mursten ned, så teknikerne kan granske stålkonstruktionen.

Dette arbejde er ikke afsluttet.

- Det er meget alvorligt. I værste fald skal det hele ned, hvilket vil være uoverskueligt, siger Martin Kjær.

Murstensmurene udgør det mest alvorlige problem i byggeriet. Hvis murene ikke kan repareres udefra, får det store konsekvenser for tidsplan og økonomi. Foto: Torben Hansen

Faktisk var det en ekstern rådgiver, som gjorde opmærksom på problemet, da han undersøgte murene på grund af det andet store problem - nemlig store mængder af vand og fugt i murene, som ingen rigtigt kan gøre rede for, hvor stammer fra.

- Vi har ikke fundet ud af, hvordan vi kan løse det. Vi har fundet ud af, at det er ligeså alvorligt, som vi havde frygtet, siger Martin Kjær.

I øjeblikket venter projektdirektøren på syn og skøn, som skal vise, hvem der har ansvaret, og hvordan murene kan repareres eller skiftes. I forhold til tidsplan og økonomi nævner Martin Kjær et helt centralt spørgsmål:

Kan "problemstillingen løses udefra", som han formulerer det. Hvis håndværkerne skal i gang med murene indefra, går det øvrige arbejde indenfor nemlig i stå.

- Det kan virkelig rykke tæppet væk under det hele, hvis vi pludselig må sige, at det tager to et halvt år at skifte al det murværk. Den situation må helst ikke opstå, siger Martin Kjær.

Et lidt mindre konkret men ikke desto mindre potentielt meget alvorligt problem giver jævnligt projektdirektøren mareridt. Der er ikke tale om et problem, som kan løses her og nu, og det hænger sammen med, at det på nuværende tidspunkt er svært at sige, hvad der kommer.

Martin Kjær har allerede orienteret forretningsudvalget om, at "vi ikke engang er begyndt på det svære endnu". "Det svære" handler om, når alle de komplicerede tekniske anlæg skal sættes i drift, og når bygherreleverancerne, som omfatter al sygehusteknologien, skal installeres.

- Når det har været så svært indtil nu - historisk set - så frygter jeg for den dag, hvor vi sætter det her i gang. Hvad sker der, når der kommer strøm på og for eksempel ventilationen skal op at køre. Det vil undre mig meget, hvis der ikke dukker noget op, siger Martin Kjær.

Spørgsmålet er, hvad der sker, når der sættes vand og strøm til de mange forskellige anlæg og maskiner i det store hus. Martin Kjær frygter ubehagelige overraskelser. Foto: Torben Hansen

Projektdirektøren har tidligere været ude at kritisere, at det tilsyn, der har været ført igennem flere år, ikke har været godt nok.

- Fejl skal findes, mens de er små. Det er et supersygehus, vi bygger her. Det er ikke en garage eller en børnehave. Det er det mest komplicerede, vi overhovedet kan bygge, og det udstyr, vi får ind, er superfølsomt. Når man ligger på et operationsleje, skal man vide, at der er ret godt styr på det hele, siger Martin Kjær og tilføjer, at "stort set samtlige de fejl og problemer, som byggeriet står med i dag, kunne have været undgået, hvis de nødvendige tilsyn var udført undervejs".

Projektdirektøren udtaler, at han "har et godt hold nu", og at han har styrket byggeledelsen og bragt konsulenter ind i organisationen, som har prøvet at bygge supersygehus før - i blandt andet Aarhus og Herning.

- De vigtige ting er i hænderne på de rigtige. Det giver mig tryghed, siger Martin Kjær.

De meget omtalte tærede vandrør, er efterhånden en af projektdirektørens mindste bekymringer. Problemet er opstået, fordi stillestående vand i rørene har dannet rust, som kan give utætheder, og nu skal en stor del af 40 kilometer vandrør skiftes.

- Vi begynder de værste steder, hvor vi ved, det er rigtig skidt, og hvis vi bliver klogere undervejs og finder nogle steder, hvor der ikke er problemer, så river vi jo ikke de dele ned. Men som udgangspunkt er det det hele, der skal ned, siger Martin Kjær.

Opgaven med at skifte rørene er nu på vej i udbud.

Supersygehus abon

Mursten i flere etager rives ned: Frygt for at stålet ikke kan bære

---

Supersygehus abon

Fejlagtig hældning: - Hvad nu, hvis man snubler? Så kører sengen med patienten jo bare videre

---