Kulturmødet Mors

Her er folkefesten: Kulturmødet Mors flytter ind fem steder i Nordjylland, herunder på NORDJYSKE

Kulturmødet er i år rykket over på nettet, men der er fortsat mulighed for at mødes til "folkefest". NORDJYSKE, PixlArt, to biografer og et bibliotek samler folk om debatter og musik

COVID-19 betyder, at Kulturmødet Mors indhold i år foregår online, men der er fortsat steder, hvor du kan opleve nogle af deres over 80 samtaler, paneldebatter, kunstøjeblikke, podcast m.m. med andre. Foto: Kulturmødet Mors

MORS:Sidste år samlede Kulturmødet Mors omkring 30.000 gæster fra hele landet, der ville helt tæt på tidens debatter og kulturpersoner. Men for mange er også samværet - folkefesten - central. Lige netop den del er svær at realisere i år, hvor debatter, samtaler og kulturindslag foregår online pga COVID-19.

Men det er faktisk fortsat muligt at mødes med andre under hensyntagen til sikkerhedsforanstaltninger. Indtil videre inviterer fem steder i Nordjylland til kulturmøde.

Dagens værter på NORDJYSKE Medier i Aalborg 20. august er journalist Birgitte Sonne Kristensen og radiovært Marcus Joachim Delfer. Foto: Henrik Bo

Dagens værter på NORDJYSKE Medier i Aalborg 20. august er journalist Birgitte Sonne Kristensen og radiovært Marcus Joachim Delfer. Foto: Henrik Bo

Dyrk den nordjyske vinkel

NORDJYSKE Medier byder torsdag 20. august indenfor til en dag med debatter og koncerter. Med afsæt i kulturmødets program inviteres nordjyske kulturfolk, kunstnere, politikere og erhvervsliv hen over dagen på scenen i Aalborg for at forholde sig til temaerne ud fra en lokal og regional vinkel.

Sammen ser vi fx nærmere på, om nordjyske kunstnere vil få gavn af en national brancheorganisation, eller om der er brug for mere regional organisering? Hvordan kultur kan bidrage til løsningen af fremtidens sundhedsudfordringer i Nordjylland, samt på hvad kulturinstitutionerne og kulturlivet betyder for Nordjylland, og om der er potentiale i at investere yderligere i det?

Oplev også koncert med Solvej og Per Worm, læs mere om arrangementet her. Det livestreames også på dagen på Nordjyske.dk.

Singer-songwriter Per Worm er opvokset i en traditionel hippiefamilie med en keramiker-arbejdende alenemor på et nedbrudt landbrug i Hirtshals. Han er uddannet på det klassiske konservatorium og er kendt for at mestre historiefortælling til fulde. Hans sange er fyldt med holdning på en underholdende måde og tager udspring i en nordjysk opvækst i Vendsyssel. Foto: Lasse Flæng

Tag til havefest hos PixlArt

Lørdag 22. august kan du tage til kulturdag hos PixlArt i Østervrå, der udover at livestreame debatter byder på fotoudstillinger, talks, livemusik og turneringer i stangtennis og kroket.

- Vi tager normalt selv til kulturmødet og gør os hvert år umage for at bidrage til det. Når vi ikke kan gøre det i år, får vi frigivet noget energi og nogle kræfter, og derfor har vi valgt at lave en lokal fest, hvor vi hylder kulturen. Det bliver kulturindslag over en bred kam, som man kan gå til og fra som på kulturmødet på Mors, fortæller Tao Lytzen, indehaver af PixlArt, der ser det som en forpligtelse at være med til at udvikle kulturen i Nordjylland.

22. august byder de på udstillinger med Årets pressefoto 2019, Søren Skarby’s serie om det liv, der leves under vandoverfladen, en udstilling af billeder taget på PixlArts SommerCamps samt deres aktuelle portrætserie af dronningen.

Derudover kan man opleve koncert med Flemming Borby, kortfilmen ”Måske en dag” af Angelina Owino – en kortfilm om surf og sårbarhed, og så bliver der en kulturel overraskelse.

- Vores største udfordring er at overholde COVID-19 retningslinjerne. Det gør vi ved at dele områderne op i felter, så man hele tiden kan orientere sig om, hvor tæt man er på de andre gæster. Meget foregår udenfor, så der er god plads, men vi holder øje, siger han.

Der sælges kaffe og kage, hotdogs, fadøl samt mojito uden alkohol til børnene. Dagen varer cirka fra kl. 10 til 22, se hele programmet på Facebook.

Kulturmødet Mors er en fast og skattet begivenhed for PixlArt, der sidste år udstillede i en specialindrettet bus. Dette år holder de selv en miniversion i egne rammer ved den gamle babtistkirke i Østervrå. Foto: Kim Dahl Hansen

Tag i bio på Mors og i Løgstør

Er du på Mors eller i Løgstør har du også her mulighed for at opleve kulturmødet med andre.

I Løgstør Bio kan du se debatterne livestreamet torsdag fra kl. 16. Du kan købe aftensmad i Lanternen, der deler hus med biografen, samt forsyne dig med snacks og drikkevarer i Løgstør Bios kiosk. Udover at livestreame bliver der et musikalsk indslag og tid til fælles refleksioner.

- Kulturmødet er enormt vigtig for mange, de seneste tre år har jeg været afsted med mine kollegaer mindst en dag, så arrangementet her er et plaster på såret. Personligt synes jeg, at det er lidt trist at se det online alene. Det gjorde jeg med årets Naturmødet, og det var super flot forløst, men fællesskabet mangler, siger Kirsten Svensmark Møller, til daglig projektleder for Børns møde med kunsten og KulturKANten, Den nordjyske kulturaftale.

Kirsten Svensmark Møller har de seneste otte år efter mange år som friskolelærer og Kulturskolelærer arbejdet med børne-og unge kultur i Den nordjyske Kulturaftale KulturKANten. Arkivfoto

Kirsten Svensmark Møller har de seneste otte år efter mange år som friskolelærer og Kulturskolelærer arbejdet med børne-og unge kultur i Den nordjyske Kulturaftale KulturKANten. Arkivfoto

Hun håber, at arrangementerne også vil hjælpe flere til at finde vej til kulturmødets digitale program.

- Det relationelle er meget vigtig for, at mange tager afsted på kulturmødet, og nogle vil ikke selv finde ind til online programmet. Derudover er rammen i Løgstør Bio en måde at promovere den helt nye biograf på samt tiltrække folk til kulturmødet, der normalt ikke kommer der, siger hun. Billet kan bestilles her.

Også i Bio Mors kan du opleve kulturmøde. Biografen livestreamer alle tre dage i begge sale, der er mulighed for at købe forfriskninger.

Det er ikke noget nyt, at kulturmødet foregår i anderledes omgivelser, fx i private hjem som dette i Nykøbing Mors i 2019. Foto: Per Bille / Kulturmødet Mors

Det er ikke noget nyt, at kulturmødet foregår i anderledes omgivelser, fx i private hjem som dette i Nykøbing Mors i 2019. Foto: Per Bille / Kulturmødet Mors

Tag på kulturmøde på biblioteket

Flere biblioteker i landet har valgt at tilbyde rammer, så du kan mødes med andre om debatter og kulturindslag. En af dem er Brønderslev Bibliotek, der torsdag 20. august fra kl. 10 til 21. livestreamer debatterne. Derudover kan du indgå i diskussionsgrupper, hvor du kan idéudvikle på kulturlivet i Brønderslev. Der bliver forfriskninger undervejs.

OBS:Har du selv lyst til at byde ind med et kulturmøde arrangement, kan du gøre det til Kulturmødet Mors via dette link.

Kommentarer

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.