Her frøs de mest: Minus 19 grader målt i Nordjylland
Luft- og vejtemperaturer faldt voldsomt natten til søndag
Opdateret kl. 10:50
Som varslet blev natten til søndag en virkelig kold en af slagsen.
Det viser temperaturmålinger fra Vejdirektoratet søndag, fortæller Ritzau.
Laveste temperatur var i Østjylland med minus 20 grader, men Nordjylland kunne også være med:
Ved Hjørring nåede en af Vejdirektoratets målinger af lufttemperaturen ned på 19 frostgrader.
Det er koldt men også smukt - Se bare disse billeder taget søndag morgen i Rebild af Nordjyske-fotograf Henrik Bo:
Der foretages også målinger af vejenes temperaturer, og nogle steder var de nede på minus 13 grader. Det gælder generelt for hele Nordjylland, at vejene er meget kolde.
Vejtemperaturen er vigtig i forhold til glatførebekæmpelse eller advarsler om glatte veje. Det er væsentligt at være opmærksom på, at effekten af saltning af vejene mindskes, når temperaturen kommer under seks frostgrader.
DMI har også noteret sig, at natten til søndag var meget kold i det nordjyske. Deres målinger er dog ikke kommet helt så langt ned: Den laveste temperatur i Nordjylland var på 17 minusgrader.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.