Færdselsuheld

Hovedvej var spærret: Landmand kom til undsætning

Fire biler stødte sammen på Aalborgvej nord for Thisted 

Hovedvej 11 nord for Thisted var spærret i en times tid tirsdag eftermiddag.
Hovedvej 11 nord for Thisted var spærret i en times tid tirsdag eftermiddag. Foto: Bo Lehm

Opdateret kl. 19:59

THISTED: Eftermiddagstrafikken på Aalborgvej nord for Thisted, også kendt som Hovedvej 11, blev torsdag sat i stå, da et trafikuheld spærrede vejen. 

Fire biler var i et harmonikasammenstød som følge af glatte veje. To personer er lettere tilskadekommet, og  oprindeligt skulle Falck komme og flytte de fire biler, som ikke selv kunne komme videre. 

Falck nåede dog ikke så langt, for en lokal landmands hjælp betød, at man kunne genåbne vejen en del tidligere end forventet.

- Vi har fået hjælp af en lokal landmand, som kom med sin traktor, så vi kan allerede åbne vejen nu her. Det er altid rart, når man kan få hjælp af de lokale på den måde, siger Ole Vanghøj, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi. 

Han opfordrer til, at man tager det roligt, når man sætter sig bag rettet. 

- Vejene ser måske ikke glatte ud, men det snyder en del. Så det er vigtigt man har respekt for det og kører forsigtigt, fortæller vagtchefen. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden