For mig skal en valgkamp ikke kun handle om budgetter, ansvar og status på det seneste byrådsarbejde. Den skal også handle om håb. Om visioner, der viser vælgerne, hvad vi faktisk vil. Ikke bare, hvad vi ikke vil.

Vælgermøderne i Skørping og Terndrup var en lidt trist oplevelse. De to møder handlede mest om at forklare, hvorfor tingene gik, som de gjorde, i stedet for at give de fremmødte billeder af, hvordan fremtiden kunne blive bedre.

Jeg stiller op til byrådet, fordi jeg vil drømme, og fordi jeg tror, at drømme kan blive til virkelighed. Jeg drømmer om nok voksne hænder at holde i, når legepladsen føles for stor, og savnet knurrer i maven.

Jeg drømmer om mindre skoleklasser og stærkere fællesskaber, hvor børn ikke skal presses til at passe ind, men hvor fællesskabet rummer dem, som de er. Jeg drømmer om en værdig ældrepleje, hvor mennesker mødes med tid, omsorg og respekt.

Jeg drømmer om rent drikkevand, sikre skoleveje og cykelstier, der gør det let at vælge grønt og sundt. Jeg drømmer om, at vi taler om vedvarende energi uden skræk og advarsel, fordi vores klode har brug for klimahandling hurtigt.

Og jeg drømmer om én kommune for alle, ikke en kommune med et A- og B-område, men en kommune, hvor man kan føle sig tryg ved, at skolen, biblioteket og bussen også er her i morgen.

Med fare for at blive kaldt naiv, håber jeg, at mine medkandidater vil drømme med mig. For kun hvis vi tør drømme, kan vi skabe forandring.